Grit Niklasson: Sjælenat

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Forlag: griffle
Udgave: 1
ISBN: 9788793875463
Sprog: Dansk
Originalsprog: Dansk
Sider: 172
Udgivelsesdato: 18-06-2020
Format: Hæftet

Min akilleshæl er børn, ikke sådan generelt i hverdagen, men når børn i bøger eller på film kommer alvorligt til skade eller dør. Jeg kan næsten ikke bære at læse det, og derfor kæmpede jeg mig igennem Sjælenat ved hjælp af adskillige pakker Kleenex og mange forklaringer til familien om, hvorfor jeg læste med tårerne løbende ned ad kinderne. Til trods for svindende lagre af væske og salt læste jeg den færdig, ganske enkelt fordi budskabet bag om historierne var så stærkt.

Sjælenat er fortællingen om en sjæl, der forlader et menneske og drager ned på hospitalets fødeafdeling for at finde en ny familie. I løbet af en nat besøger sjælen flere kvinder, der er indlagt for at føde. Sjælen dykker ned i deres historie og ser frem og tilbage i deres liv. På den vis får vi fortalt de stærke og voldsomme historier, der alle kredser om båndet mellem forældre og børn.

Sjælenat er en velskrevet, stærk og barsk fortælling om menneskelige skæbner med fokus på båndet mellem forældre og børn. Den handler om den styrke, der kan findes, når det er nødvendigt, og om hvordan man som menneske kan leve igennem en sorg. Der er lige så mange perspektiver, som der er mennesker, men i det inderste findes altid et bånd, der ikke kan briste, end ikke ved døden.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.