Peter Dyreborg: Forbrydelse og saft

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Forbrydelse og saft er en samling af digte, anekdoter og sandheder oplevet og skrevet af Peter Dyreborg, der blev far til trods for sit ønske om ikke at få børn. Men det gik, som det oftest går, når børnene først ankommer: de er jo dejlige.

Dyreborgs datter er en herlig lille én, som får sagt en masse sjove ting, som Dyreborg har indsamlet og omsat til digte. Samtidig tilføjer han sine egne tanker og oplevelser med at være far, en rolle, som han passer så fint ind i, nu det skete. Det er en god blanding af grin og indsigt, store tanker og små, sjove situationer.

Titlen er datterens bud på Dostojevskijs Forbrydelse og straf, og det er blot en af mange søde og sjove ting, der er beskrevet. Samlingen er kendetegnet af en inderlighed, den kærlighed, der er mellem far og datter i en helt normal børnefamiliehverdag. Det er sjovt og sødt, og det er et smukt billede på forholdet mellem forældre og børn. Sproget er let og direkte, og det underbygger så fint de små glimt ind i livet.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.