Daniel Boysen: Gå til grunde

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Forlag: Jensen & Dalgaard

Udgivelsesdato 12/10/2021
ISBN: 9788771518146

Indbinding: Hæftet
Sprog: Dansk

Udgave: 1
Sidetal: 138

Boysens nye udgivelse Gå til grunde handler om alle de følelser, de slag, der følger med forsøget på at blive forælder. Forsøget, forsøgene, det, der sker så mange gange, at man til sidst ikke engang tør håbe, men bare går direkte til smerten.

Og det er smertefuld læsning. Boysens knappe, kolde stil indfanger de dybder, der bliver berørt, når man forsøger at blive gravid, når det lykkes og så ikke lykkes alligevel, tabene, håbløsheden, det spirende håb, det næste slag. Det er bitter og sorgfuld læsning, hvor man som læser selv bliver kastet ud i mørket, og Boysen formår ganske ypperligt at formidle de følelser, der er i kampen mod barnløshed.

Boysen kan noget med ord, noget med mennesket, sådan som han også viser det i På sit yderste som jeg tidligere har anmeldt. Han er en spændende forfatter, der leger med faget og sit talent, og det spirer stadig.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.