Fiston Mwanza Mujila: Stodderdansen

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar.

Oversætter: Mette Olesen
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgave: 1
ISBN: 9788771516562
Sprog: Dansk
Originalsprog: Fransk
Originaltitel: La danse du vilain
Sider: 290
Udgivelsesdato: 20-08-2021
Format: Hæftet

Kom og se sproget danse!

Mujilas roman Stodderdansen er to ting på samme tid: det er Mujilas svære toer, og det er et festfyrværkeri af fortælleglæde, fantasi, farverige karakterer og scener.

Der er en underliggende alvor, som får lov at strømme afsted hele vejen igennem fortællingen med nød, fattigdom, blodige opgør, mennesker og drømmes død, men hen over alvoren danser karaktererne afsted i et væld af rytme, livsglæde, smittende optimisme, der intet har at gøre med naivitet, men nærmere er et smil til trods for fortvivlelse.

Vi befinder os på grænsen mellem Zaire og Angola, for størstedelen i byen Lubumbashi, vi danser rundt mellem karakterer, men en af de mest centrale er drengen Sanza, som ender som gadebarn og lærer at klare sig i en rå og brutal verden, hvor ingen ved, hvordan verden ser ud, når mørket falder på.

Der er et liv og en rytme i hårdheden, et spillende smil bag de blodigste opgør, der er en ukuelighed som en flamme bag ordene, livets ubøjelighed, menneskets næsten trodsige længsel efter et liv, selv når alt forekommer fortvivlende ligegyldigt.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.