Carl Stief: Om at læse Dostojevskij

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Forlag: Bechs Forlag
Udgave: 1

ISBN: 9788771836868
Sprog: Dansk

Originaltitel: Om at læse Dostojevskij
Sider: 62
Udgivelsesdato: 03-09-2021
Format: Hæftet

Det er ingen hemmelighed, at de gamle, tunge russere har en helt særlig plads i mit litterære hjerte, jeg er faktisk overbevist om, at jeg var en af dem i et tidligere liv, og jeg glæder mig vildt og stormende til den dag, hvor jeg er i stand til at genlæse alt på originalsproget. Jeg skal bare lige have lært russisk …

Om at læse Dostojevskij er en fin lille bog, der byder på en gennemgang af Dostojevskij, hans liv, stil og værker, og det gør det lidt nemmere at komme ind på ham. Carl Stief præsenterer manden, hans historie og hans værker i en overskuelig kronologisk fortælling, og den er yderst anbefalelsesværdig til alle, der enten skal til at læse Dostojevskij for første gang eller som gerne vil have et større overblik over manden og hans forfatterskab.

Carl Stiefs værk er en kærlighedserklæring til Dostojevskijs litterære værker, og det kan mærkes hele vejen igennem den lille bog. Det er inspirerende læsning, der tænder gnisten for de tunge russere, hvis man ikke allerede har den.

Det er modsætningerne mellem kaos og ånd, der giver hans romaner den store spændvidde. Kaos er menneskelivet, som han skildrer bundet til jorden, til synd og forbrydelse. Ånden den længsel efter frigørelse, efter den moralske skønhed, som han finder selv hos den ringeste.

Carl Stief

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.