Jakob Brodersen: Hvide elefanter

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Forlag: Brændpunkt
Udgave: 1
ISBN: 9788794083669
Sprog: Dansk

Originaltitel: Hvide elefanter
Sider: 252
Udgivelsesdato: 16-09-2021
Format: Hæftet

Hvide elefanter falder i trit med tidens stærke klimafortællinger, men den er samtidig beretningen om en mands krise og sammenbrud i en verden, der udstøder ham. At verden er i ekstremt forfald, bliver til en sidefortælling, mens manden står frem i front i sin kamp for at genoprette det, der er forkert i denne verden.

Brodersen fortæller levende og klart, og det er en stærk fortælling, der gerne vil ud med alt det, der rumsterer derinde. At det forbliver uforløst, gør kun romanen stærkere. Det er en fortælling, der bliver hos dig i en rum tid, både med stof til eftertanke om vores verden, hvad det uforfalskede pengebegær gør ved mennesker, og hvordan retfærdighedens gyldne vægt ikke altid vejer sandt.

Fra forlaget:

Ingeniøren Alan Bang har opfundet en soldrevet pumpe, der holder den jyske vestkyst oven vande trods klimaforandringer og vandstandsstigninger. Med flere forliste forhold bag sig, en buldrende midtvejskrise og en fremmedgjort datter i Sydamerika, famler han efter mening med tilværelsen. Han vil gøre noget godt: med pumpen vil han genskabe Afrikas udtørrede oaser, redde jordens klima og gøre verden bedre.
Han finder dog ud af, at selv de bedste intentioner og den smarteste teknologi intet kan stille op mod menneskelig dårskab, religion og vanetænkning.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.