Marieke Lucas Rijneveld: Aftenens ubehag

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Oversætter: Birthe Lundsgaard
Forlag: Vinter Forlag

Udgave: 1
ISBN: 9788794024099
Sprog: Dansk
Originalsprog: dut
Originaltitel: De avond is ongemak
Sider: 300
Udgivelsesdato: 28-05-2021
Format: Hæftet

Tiårige Jas bor på en gård på landet med sin kristne familie. Hun har sin helt egen måde at sanse verden på: følelsen af kopattesalve på huden om vinteren, de grønne tudsers kaperslignende vorter, lyden af »rødmeord«, der ikke står i Bibelen. Men en iskold morgen går hendes ældste bror gennem isen – efter Jas i vrede har ønsket ham død i stedet for sin kanin. Tilbage står Jas og hendes gudfrygtige familie med sorgen og tabet, som ingen må tale om, og ingen vil kendes ved. Jas ser til og vender aldrig blikket væk. Og mens familien langsomt falder fra hinanden, bliver Jas og hendes søskende mere og mere opslugt af deres egne mørke og farlige fantasier.

Når en roman har vundet Bookerprisen kan jeg ikke undgå at have forholdsvis høje forventninger til den. Når forfatteren desuden har følgende ord med sig, bliver det en næsten uoverstigelig opgave for en roman at indfri det hele for mig:

Forfatteren debuterede i 2015 med digtsamlingen Kalfsvlies (Kalveskind), som blev tildelt flere priser, og Rijneveld blev samme år udråbt til den mest lovende nye hollandske forfatter. I 2018 udkom forfatterens første roman, som blev en bestseller i Holland med mere end 200.000 solgte eksemplarer, nomineret til Libris-prisen og belønnet med den hollandske ANV-pris, og i 2020 vandt forfatteren den Internationale Bookerpris – som den yngste forfatter nogensinde.

vinterforlag.dk

Det er derfor med bankende hjerte og let svedige håndflader, at jeg bladrer op på første side. Det tog mit færre end ti linjer at vide, at jeg ikke ville blive skuffet.

Rijneveld er svimlende dygtig med sit sprog. Hun evner at fremskrive sansninger, der sender læseren på styrtdyk ned i kvalme eller udi anfald af kuldegysninger, og ind imellem var jeg nødt til at trække mig væk fra bogen i flere minutter for lige at få styr på mig selv. Så kan den altså noget.

Verden, som Jas lever i, er mørk, kold og klam. Det føles som en uendelig nat, et uendeligt ubehag, som netop bare ikke vil stoppe, og her er titlen virkelig rammende. Det er lige til kanten, men aldrig udover. Før til allersidst. Og så er der bare tomt.

Jas’ kælekanin bliver enorm i sin symbolske betydning, ligesom den anden side, de lidende tudser og forstoppelsen. Romanen er så tung i symboler og så ladet, at det ind imellem bliver svært at trække vejret. Man ved lynhurtigt, at det umuligt kan ende godt, og det endda uanset, at det ikke som sådan er ondt, det er bare ubehageligt.

Rijneveld har et ustoppeligt talent, der kun kan (og skal) byde på meget mere. Hvert et ord er ladet til bristepunktet, og det er stærkt litteratur af den art, der vælter alt på sin vej. Jeg begyndte med skyhøje forventninger, og jeg slap det igen med alt indfriet og ganske målløs.

En stærk udgivelse fra det spæde Vinter Forlag, som jeg også har tårnhøje forventninger til.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.