Louisa M. Alcott: Pigebørn & Unge kvinder

Reklame. Bøgerne er anmeldereksemplarer fra Bog og idé

Serie: Søstrene Meg, Jo, Beth og Amy
Oversætter: Ida Elisabeth Hammerich
Forlag: Høst og Søn
Udgave: 3
ISBN: 9788763851534
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Little Women
Sider: 348
Udgivelsesdato: 22-10-2018
Format: Paperback

Serie: Søstrene Meg, Jo, Beth og Amy
Oversætter: Camilla Christensen
Forlag: Høst og Søn
Udgave: 2
ISBN: 9788763858199
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Good Wives
Sider: 384
Udgivelsesdato: 22-10-2018
Format: Paperback

Emily, min lille pige, befinder sig nu et tåget sted mellem pigebarn og ung kvinde. Hun forandrer sig for hver dag, og det samme gør hendes smag i bøger. Den ene dag læser hun Harry Potter, den næste er hun tilbage ved billedbøgerne og dagen efter igen sidder hun med næsen i Anne Franks dagbog eller Pigebørn. Jeg elsker det. Det, som litteratur kan, er at skabe et spejl for ens identitet, noget at holde sig selv op imod, noget at se sig selv i. Og man kan prøve sig selv og sin verden af igen og igen igennem de forskellige bøger. Især i en periode, hvor ens identitet er flagrende og skrøbelig, som når man er tween, er det en fantastisk ting at kunne bruge litteraturen til at skabe, genskabe, forme og lære sig selv at kende.

Louisa M. Alcott skrev i 1868 romanen om Pigebørn baseret på sin egen opvækst og sin egen tro på, at kvinder ikke bare skulle være en pynte- og nyttegenstand gemt væk bag husets mure. Hun var med i kvindebevægelsen, og hendes kvindesyn er stærkt og gyldigt den dag i dag, og jeg kan ikke give mine børn nok af denne viden. Ligeværd. Ligestilling. For alle. Altid.

Louisa M. Alcotts romaner Pigebørn og Unge kvinder er eviggyldig litteratur, som man med stor fordel kan stikke i hænderne på sine tweens eller teenagere. Læs mere om Louisa M. Alcott her.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.