Martin Riel: Trippet

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Forlag: Bechs Forlag
Udgave: 1
ISBN: 9788771836714
Sprog: Dansk
Originaltitel: Trippet
Sider: 300
Udgivelsesdato: 23-04-2021
Format: Hæftet

Trippet er baseret på autentiske begivenheder i forfatterens liv som ung i 1970’ernes Farum, skriver forlaget. Martin vokser op i en tid og i et miljø, der er præget af farverige trips og en skjult, men evigt nærværende og alvorlig dødsforagt. De første sjove trips fører hurtigt til et livsødelæggende stofmisbrug, et fald uden redning.

Martin er bedste venner med Kim, som er søn af Benny Andersen, og de er de tos venskab, der er kernen i fortællingen om det fatale hippieliv for en gruppe unge mennesker.

Romanen spænder over fyrre år og skifter mellem årene i de tidlige halvfjerdsere og de tidligere tiere. Martin og Kims venskab er stadig hjertevarmt, men for Kims vedkommende er livet ved at ende. Martin har lovet at sige noget pænt ved Kims begravelse, og det løfte indfrier han, og så skriver han også en bog.

Trippet handler dybest set om det bånd, der kan opstå mellem mennesker, om dets ubrydelighed, når det først er nået helt ind i hjertet. Hvor forskellige vores liv end er, hvor meget vi end går i hver vores retning, så er der noget mellem os som venner, der ikke brister. Riel skriver smukt og hjertevarmt om mennesker, om venskab, om at tage valg, at gå og vende tilbage. Trippet er en velskrevet og dybfølt beretning om alt det, der virkelig betyder noget, når vi når ud til kanten.

En mening om “Martin Riel: Trippet

  1. Pingback: Martin Riel: - G ⋆ Skriv for livet

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.