Sebastian Klein: Verdens 100 mest truede dyr

Reklame. Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget.

Forlag: CARLSEN
Udgave: 1
ISBN: 9788711915646
Sprog: Dansk
Originaltitel: Verdens 100 mest truede dyr
Sider: 216
Udgivelsesdato: 04-03-2021
Format: Indbundet

Vi elsker Sebastian Klein, og vi elsker dyr, og vi elsker kombinationen af de to. Vi er store fans af Sebastian Kleins udgivelser om dyr, og det er bøger, der bliver læst igen og igen herhjemme, næsten altid med det resultatet at mor hen over de næste dage bliver bombarderet med mærkelige fakta om dyr.

Den nyeste bog i serien, er, som Klein selv siger, den allervigtigste af dem alle. Den handler nemlig om de 100 mest truede dyr i verden, og alt overskud fra salget går til lokationer i verden, som arbejder for at redde dyrene.

Verdens 100 mest truede dyr er skrevet med Kleins normale, stærke indlevelse, og det smitter af på læsningen, som virkelig griber fat i ungerne. Bogen er spækket med spændende fakta, men det river også i hjertestrengene at vide, at de dyr, der skrives om, er truede, og at vi er så hårde ved den verden, vi lever i.

Klein slutter bogen af med gode råd til, hvad man selv kan gøre for at hjælpe, og det er så fint et lille greb, for man står tilbage med unger (og sig selv), der ønsker at redde hele verden og alt, hvad den indeholder. Mange bække små … Køb bogen i dag.

Andre bøger i serien: Sebastian Klein: De 100 mest gådefulde dyr, Sebastian Klein: Sebastians store quiz om dyr 2

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.