Claus Peter Horstmann: Mågesang

Reklame. Bogen er sponsoreret af forlaget.
Forlag: Brændpunkt
Udgave: 1
ISBN: 9788794083034
Sprog: Dansk
Originaltitel: Mågesang
Sider: 204
Udgivelsesdato: 01-12-2020
Format: Hæftet

Psykisk sygdom, sensitivitet, høj begavelse – det er svært at være menneske, og det er svært at forholde sig til en verden, hvor alting går stærkt, fordrer effektivitet og kræver, at man er solid og robust for at kunne følge med.

Brødrene Jesper og Gert kommer skævt ind på livet og får en barsk start. Som voksne ser de tilbage på et liv med depression, indlæggelser, alt for mange brud og ansættelser og store tab. Livet er råt og usødet, og det kan være svært at navigere i, selvom man på papiret og i samfundets øjne er voksen.

Horstmann har skrevet en roman om det at være et menneske, der har det svært. Sproget er let og ligetil, og det, der rykker, er beskrivelsen af de to brødre og deres brydergreb med livet, det nære og det svære. Det er en kærlig bog med fokus på det, der betyder noget for mennesket, og det er også den vinkel, der gør den læseværdig.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.