Beatriz Martin Vidal: Kære tante Agathe

Oversætter: Dal Michaelsen
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgave: 1
ISBN: 9788771515848
Sprog: Dansk
Originalsprog: Spansk
Originaltitel: Querida tia Agatha
Sider: 44
Udgivelsesdato: 17-11-2020
Format: Indbundet

Kære tante Agathe er en vanvittig smuk billedbog, hvor vægten er på illustrationerne, der fortæller meget mere end ordene. Bogen er udformet som et brev til tanten, der er ude at rejse, mens hendes niecer er i hendes hjem. Mellem linjerne oplever de en masse, som de skriver om til deres tante.

Illustrationerne indfanger smukt den barnlige fantasi med hvaler i springvandet og børn, der svæver væk i eventyrverdener. Der er tusind ting at tale om i hver illustration, og det er let at blive begejstret og drømme sig væk i dem.

Hvem end tante Agathe er, må hun glæde sig uhyrlig meget til at komme hjem til sin familie.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.