Hector Malot: Frændeløs

Reklame. Bogen er sponsoreret af forlaget.
Oversætter: Else Schiøler
Forlag: Gads Børnebøger
Udgave: 1
ISBN: 9788762734975
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Sider: 152
Udgivelsesdato: 07-07-2020
Format: Indbundet

Hvordan kan en bog fra 1878 stadig fascinere i 2020? Jo, det er ganske simpelt, når bogen omhandler store og eviggyldige emner som fattigdom, venskab og mod.

Remi er hittebarn, og da hans plejefar mangler penge, sælger han den otteårige Remi til en omvandrende mand ved navn Vitalis. Vitalis er god ved Remi, men drengen plages stadig af savn efter sin (pleje-)mor og tanker om, hvem hans rigtige familie er. Fra den gode tid hos Vitalis bliver Remi kastet ud i det ene dramatiske eventyr efter det andet. Ulykkerne står i kø, men Remi er modig og livslysten, og han står de mest utrolige hændelser igennem.

Bogen handler om fattigdom sat op imod den gnist, der er i sammenhold og mod på livet. Trods alle ulykkerne bevarer Remi en grundlæggende tro på det gode, og det er stærkt motiverende i læsningen. Historien fører sin læser rundt i Frankrig gennem smukke landskaber og efterlader en med en følelse af, at alt i bund og grund er godt, når blot der findes mennesker som Remi.

Som klassiker er den uforlignelig, og til trods for tidsspandet fanger den sine unge læsere ind uden problemer. Her er den i omskrevet form, så den er til at læse selv for børn, og selvom den er meget forkortet, bibeholder den sin sjæl. Den kan anbefales til alle børn (og voksne), som elsker de store, inspirerende fortællinger.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.