Søren Poder: På røven gennem natten

Reklame. Bogen er sponsoreret af forlaget.
Forlag: Brændpunkt
Udgave: 1
ISBN: 9788793835863
Sprog: Dansk
Originaltitel: På røven gennem natten
Sider: 176
Udgivelsesdato: 04-09-2020
Format: Paperback

Først og fremmest en advarsel! Lad ikke din søn læse denne bog, medmindre du er klar til at punge ud til købepizza. Eliot blev så pizzahungrende under læsningen, at jeg til sidst måtte bøje mig. Søren Poder, du skylder mig pizza!

På røven gennem natten er en hæsblæsende historie om et par unge knægte, der kommer ud på deres livs eventyr. Den er klukkende sjov, let at læse og ikke mindst godt strikket sammen, så den fastholdt Eliots opmærksomhed fra forside til bagside. Eliot var især vild med tonen, der er som drenge taler i dag, og det hæsblæsende tempo, spændingen og det til tider store drama var også i høj kurs.

“Den er rigtig god,” sagde han, da jeg spurgte, og så var der ikke så meget mere at komme efter. Drenge på ni er ikke frygteligt meddelsomme. Han kunne dog lokkes til at fortælle, at der ‘sker hele tiden noget’, og ‘det er helt vildt.’

I følge mor har bogen et let og levende sprog, der er perfekt til de yngre læsere. Der er godt gang i den, og der er ingen tunge steder, der kan smide dig af. Det er en rigtig drengerøvsbog, som nok skal indfange mange unge sjæle derude.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.