I øjeblikket følges jeg med Karl Ove Knausgård, hvor end jeg går og står. Han er med mig på turen hjem fra dagplejen, med mig, når jeg fylder vaskemaskinen, støvsuger, rydder op og går op og handler. Han er en trofast følgesvend, og sideløbende med min hverdag, hører jeg alt om hans liv.

Autofiktionen er en speciel og meget debatteret genre, fordi den er så svær at klemme ned i en passende kasse. Hvad er virkeligt, og hvad er fiktion? Skal man placere den som memoirs eller roman? Der er ingen klare linjer i selve fortællingen, som kan beskrive, om det er virkelige minder eller påfund. Det, som man helt sikkert kan sige er virkeligt, er forfatteren og hovedpersonens identitet. Der er som oftest mange andre karakterer, som også har navnelighed med virkelige personer, ligesom tider og steder også kan passes ind i virkeligheden. Resten er uklart. Det er ikke til at sige, hvor meget der er virkeligt, og hvor meget, der er fiktivt, men et eller andet sted bliver det også lidt ligegyldigt, i hvert fald for mig når det kommer til Knausgård. Det handler mere om det, han siger, om livet og om mennesket.

Jeg er nået til fjerde bog i serien Min kamp. Lige nu hører jeg om studentergilder, ung kærlighed og en løsrivelse fra forældre på godt og ondt. Knausgårds skrivestil er gribende, uhyre detaljeret, til tider svimlende smuk. Der er hverken noget storslået eller uhyre anderledes ved hans liv, men det er måske netop menneskeligheden i det, som er så fængende – at det er sådan, vi lever, sådan vi tænker, sådan vi bevæger os frem i vores liv på godt og ondt med usikkerhed, analyse, famlende tanker og idéer. Her er ingen helte, selvophøjelse eller ekstreme begivenheder, som får vores andres liv til at fremstå banale. Nej, det er netop livet, som det er, som her lægges ud i hver eneste detalje.

Hvis du har lyst til at lytte med og få en fantastisk oplevelse, så kan du netop nu få 45 dages gratis abonnement hos Nextory ved at følge dette link eller bruge gavekoden: louise.