Karl Ove Knausgård: I kyklopernes land

{Reklame} Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Oversætter: Sara Koch
Udgave: 1
ISBN: 9788711906972
Sprog: Dansk
Originalsprog: Norsk
Originaltitel: I kyklopenes land
Sider: 462
Udgivelsesdato: 13-02-2020
Format: Indbundet

Indrømmet, dette er min første Knausgård. Han har længe ligget og snurret på et af de bagerste blus, mens jeg har læst anmeldelser og artikler og noteret mig, at han var en jeg måtte læse på et tidspunkt. Mest virak har der nok været om Min kamp, men den er jeg altså ikke nået til endnu. Så mit første møde med Knausgård blev, at jeg tog på tur sammen med ham gennem USA for at følge i vikingernes spor. Det var en ganske fortræffelig tur til trods for diverse genvordigheder.

Det første, der slog mig var den kraft, hvormed Knausgård leverer sin tekst. På sin vis skriver han slet ikke, han indgår i en direkte udveksling med sin læser, eleverer sine ord til energi og lader dem strømme afsted. Bogen blev til støv mellem mine hænder, jeg forsvandt fra mig selv og var i stedet i en korona (no pun intended i denne tid) af energi indeni Knausgårds hoved, eller måske nærmere sjæl. Det er sjældent at møde sådan en voldsomhed i en bog.

Det forførte mig totalt, og jeg slugte samtlige 462 sider, hvori han skriver om rejser, sin hjemby, møder med andre, idoler, indtryk, kunst i dens skabelse og udtryk, betydningen af liv, kunst, møder, ensomhed, valg. Og det alt sammen indefra og ud, det handler ikke bare om Houellebecq, men om det indtryk, Houellebecq gør, om det, han forårsager med sin bog ned på det allermest personlige plan.

Jeg må lægge mig fladt ned for sådan et talent, og jeg har gladeligt rykket Knausgårds andre værker væk fra bagerste blus og om i front. Han besidder en evne til at sige tingene på en måde, der gør dem så uimodståeligt ægte, vedkommende og levende. Alting tager form, får kraft og ånder, når han skriver om det, og teksten bliver til et magnetfelt, der er ekstremt svært at slippe fra igen. Ind imellem tænkte jeg, at med det talent kunne han skrive om det mest trivielle og dræbende kedsommelige emne i verden, og jeg ville stadig have elsket det.

I kyklopernes land er både skarp, hårdtslående, drømmende, inspirerende og lærerig. Knausgård har så meget på hjerte, og han leverer det sandfærdigt og uden selvforherligelse. Der er spot på verdenen og mennesket, intet er udeladt, og det leveres råt for usødet af en næsten ufattelig skarp og forførende pen.

En mening om “Karl Ove Knausgård: I kyklopernes land

  1. Pingback: Karl Ove Knausgård: Sjælens Amerika ⋆ Skriv for livet

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.