Seneste indlæg

Arkiver

Nyhedsbrev

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

I vores moderne verden jagter vi tid og nærhed på alle de forkerte fronter, og det samme gør personerne i Åh Lunargatan. Det evigtgyldige nærværende spørgsmål: Hvad er meningen? bliver også kastet op mellem alle de andre farvestrålende bolde, og der gives, som altid, ingen svar.

Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlag: Silkefyret
Udgave: 1
ISBN: 9788793717268
Sprog: Dansk
Originalsprog: Svensk
Sider: 329
Udgivelsesdato: 18-06-2019
Format: Hæftet
Så dagen derpå fandt vemodet sin vej ind i deres lege. De så på hinanden med nye øjne, hvor sorgen blandede sig med glæden i en ren, høj og klar tone. En urgammel sorg bandt dem til en fortid. Nu havde de en fortid, so bestod af en vished om, at de også kommer til at have en fortid sammen, og det blandede sig med nuets smertelige glæde, det vil sige fremtiden. Muligheden for at gøre det gode og det rigtige sammen fór igennem dem, og de klamrede sig til hinanden med en lidelse en ny intensitet, som om hele deres liv skulle være én stor krise, som om ingenting nogensinde skulle afmattes.

Åh Lunargatan er en novellesamling, en debutbog fra svenske Viktoria Jäderling, som sætter barren højt for eventuelt kommende udgivelser.

Det handler om mennesket, om grænser, om følelser og sansninger. Det veksler mellem groft og fint, himmelhøjt og uendeligt jordbundet. Som læser bliver du kastet rundt, og det er så smukt, fordi det efterligner de menneskelige livsvilkår til perfektion.

I vores moderne verden jagter vi tid og nærhed på alle de forkerte fronter, og det samme gør personerne i Åh Lunargatan. Det evigtgyldige nærværende spørgsmål: Hvad er meningen? bliver også kastet op mellem alle de andre farvestrålende bolde, og der gives, som altid, ingen svar.

Viktoria Jäderling skriver som en engel og en djævel, hun skriver som vinden og som havet, der er ingen fast grund, og der er ingen nåde. Det er så godt.

Jeg satser på, at forlaget Silkefyret holder skarpt øje med flere udgivelser fra hende.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Next Post

Tove Krebs Lange: Cafédetektiverne på sporet

tirs okt 1 , 2019
Den er rigtig spændende, og  den er god at læse, for der er også nye ord, som man skal spørge om og lære. Det er rigtig gode personer, og jeg kan godt lide historien, fordi man bliver nysgerrig efter, hvad der så sker. Jeg synes, at den kan læses af både piger og drenge. Det er ikke sådan bare en pigebog, og derfor synes jeg, at alle skal læse den. Og de snakker meget om chokolade, så man kan godt blive lidt lækkersulten.
%d bloggers like this: