Seneste indlæg

Arkiver

Nyhedsbrev

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Paavo Matsin: Gogol Disko

By Louise Andersen 10 måneder ago

På overfladen har du fortællingen om en lettere bizar håndfuld mennesker og deres dagligdag i den lille by Viljandi, men vender du fortællingen rundt, så har du en underfuld og kaotisk dans af surrealisme, samfundskritik, menneskeportrætter, kærlighed, musik, venskab, historie og kunst. Det er om ikke at slippe fortællingen med øjnene i så meget som et sekund, for så mister du orienteringen, men formår du at holde ved, så bliver du belønnet med den skønneste, litterære oplevelse, som du sent vil glemme.

Michel Houellebecq: Serotonin

By Louise Andersen 10 måneder ago

Du skal læse Houellebecq, og det skal du, fordi han har så meget at sige om de menneskelige vilkår i vores verden nu; om ensomheden, kompleksiteten, fraværet af nærvær og distancen mellem mennesker, der ikke længere har et formål med at leve sammen. Det er jagten på en lykke, som ikke rigtigt kan defineres, en søgen efter et noget, som ingen længere formår at beskrive.

Ma Isabel Sánchez Vegara: Simone de Beauvoir

By Louise Andersen 10 måneder ago

Små mennesker, STORE DRØMME fra forlaget Albert har nu udgivet en skøn lille sag om den berømte feminist Simone de Beauvoir. Den kastede Emily sig lykkeligt over, så snart den kom ind ad døren. Små mennesker, STORE DRØMME er en af den slags bøger, der glæder både børn og voksne. Børnene elsker historien og tegningerne, de voksne elsker, at deres børn læser noget, der både kan danne og inspirere. 

Ma Isabel Sánchez Vegara: Min første Ella Fitzgerald

By Louise Andersen 10 måneder ago

Jeg er vild med serien Små mennesker, STORE DRØMME fra forlaget Albert, som udnytter litteraturens egenskaber til at fortælle børn, at livet giver alle muligheder så længe, man bare bliver ved med at arbejde for sin drøm og tro på sig selv. Her har serien skabt en bog til de helt små, bogen om Ella, med en helt forenklet historie og dejligt tykke papsider, som små fingre kan hive i og pege på.

Ole Lund Kirkegaard: De hæslige slynglers klub og andre gode historier

By Louise Andersen 10 måneder ago

Vi elsker Ole Lund Kirkegaard. Hans magiske, farverige og sjove historier betager den ene generation efter den anden, og herhjemme har mine unger taget ham til sig lige så velvilligt som jeg gjorde som barn. Selvom historierne nu betragtes som at foregå “i gamle dage,” som Eliot beskriver det i videoen, så begejstrer de på samme niveau. De frække drenge, de skøre påfund, de sjove og skæve karakterer. Det er børnefortællinger på genialt niveau

Kari Hesthamar: So long Marianne

By Louise Andersen 10 måneder ago

Historien om Leonard og Marianne er en usædvanlig, men dog tidstypisk affære. Marianne er typen, der forelsker sig i de forkerte mænd, svæver forvirret rundt i sit liv, kæmper mellem sine roller som ansvarlig mor og smuk, eftertragtet kvinde, alt for eftergivende overfor mændene og alt for lidt mor for barnet. Det er en kamp at være Marianne, og det er en turbulent tid, hun lever i. Det virker lidt som om, det meste af hendes liv består i at holde hovedet oven vande, og man får ondt af hende og sønnen.