Seneste indlæg

Arkiver

Nyhedsbrev

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Matias Faldbakken er en tryllekunstner med ord. Hans sprog er levende og gribende. Det indfanger dig og holder dig fast i den svundne æra med de store, støvede lysekroner og nikotinlaget og madosen, der ikke længere kan skrubbes af væggene. Det er fascinerende at være med som historien rulles ud, karaktererne skrider ind i rummet og tjenerens verden skrider ud. Fortællingen er ikke bare en fortælling, men et billede på samtiden og mennesket i den hypermoderne verden. Det er smukt udført, intelligent og skarpt, og du bliver siddende ved dit bord, indtil der er lukket og slukket efter sidste gæst.

Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlaget Rosinante
Oversætter: Sara Koch
ISBN: 9788763857680
Antal sider: 233

 

The Hills er en restaurant, der som en lomme i tiden har gemt sig for udvikling og moderne tendenser. Her har de holdt på skikke og dyder, på stil og atmosfære, på værdier, der nødvendigvis må smuldre i lyset fra verden skulle det en dag trænge igennem. Her lever det gamle Europa i et tilbageholdt åndedræt, som langsomt slippes, i det historien begynder at rulle…

Fortælleren er den dygtige og stolte tjener, der har været en del af The Hills i mange år. Hans liv er hans job og hans verden er restauranten, hvor intet forandrer sig. Alle har deres faste gang, deres faste replikker, stamgæsterne kommer til tiden, har deres plads, deres sædvanlige retter. Alt er, som det altid har været, indtil det pludselig ikke er sådan mere.

Matias Faldbakken er en tryllekunstner med ord. Hans sprog er levende og gribende. Det indfanger dig og holder dig fast i den svundne æra med de store, støvede lysekroner og nikotinlaget og madosen, der ikke længere kan skrubbes af væggene. Det er fascinerende at være med som historien rulles ud, karaktererne skrider ind i rummet og tjenerens verden skrider ud. Fortællingen er ikke bare en fortælling, men et billede på samtiden og mennesket i den hypermoderne verden. Det er smukt udført, intelligent og skarpt, og du bliver siddende ved dit bord, indtil der er lukket og slukket efter sidste gæst.

Køb den her. Læs den på din favoritrestaurant.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Next Post

Jujja Wieslander: Mor Muh leger sommer

ons mar 27 , 2019
Senest har vi læst denne udgave, hvor Mor Muh er led og ked af vinter og mørke og derfor tager Krage med ud for at lege sommer. Krage er som altid mindre positiv, men knib mig i fjerene om ikke Mor Muh genfinder sit gode humør midt imellem istap-ispinde og snerutchebaner.
%d bloggers like this: