Jesmyn Ward: Syng, levende og døde, syng

Plottet skal opleves. Det vil jeg ikke røbe. Men kernen er familiens indbyrdes forhold, fattigdommen og livets barske realiteter, som de er for en sort familie i Syden. Stofferne, politiets (for)domme, volden og historien - de bærer det hele med sig, både de ældre og den alleryngste lille pige. Og så er der genfærdene, sangen, som alle i familien hører på hver sin måde ...

Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Sproget er letflydende, malerisk og til tider så skarpt, at Kleenexen må frem. Det går lige ind der, hvor det skal, og det er virkelig godt. Merete Pryds Helle får sat ord på et liv, der er i Danmarks nærmeste fortid, og får beskrevet menneskeskæbner som stadig er overalt omkring os. En konstant jagt på accept, på kærlighed, som ikke kan gives udefra, men skal findes indeni. Og det kan være så godt som umuligt.

Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys, og så kommer natten

Stefánssson har denne evne, denne magi, i sine ord. De river sig løs fra siderne og bevæger sig ind i læseren som en strøm af kraft og energi, og derinde bag brystkassen, omkring hjertet, ned langs rygraden skaber de en forandring, de rykker noget, de ændrer noget, et strejf af forfatterens magi, en anden verden, blandet sammen med læserens kød, blod og knogler. 

José Eduardo Agualusa: Almen teori om glemsel

Det er det fantastiske ved litteratur. Nogle gange er det mere melodisk, mere hørbart end musik. Det flyder op fra siderne, griber dig og holder dig i et favntag, så du glemmer alt omkring. Du glemmer bølgeskvulp, parasoller og det perlende vand i glasset ved solvognen, du glemmer tiden, så solen selv må gå sin gang over Kretas himmel, og sådan var det med mig og Agualusa. 

10 af de bedste skriveråd

Det bedste råd til alle, der gerne vil blive bedre til at skrive, er: Læs, læs, læs. Skriv, skriv, skriv. Det er den absolut bedste metode til at blive bedre til sit fag. Øvelse. 10.000 timer før du er dygtig. Og så skal du blive ved derefter. Derfor kan du alligevel sagtens søge råd og gode tips fra dem, der kom før dig. Her har jeg samlet 10 af mine yndlingstips til skrivningen. (Oversættelserne er mine.)

Kom fluks hid, inspiration …

Jeg har dog mange gange sagt, at inspiration ikke er noget, der kommer flimrende ind på glitrende vinger. Inspiration skal arbejdes frem, og det kan snildt gøres, når der er tid til at skrive. Der er flere metoder til, hvordan du kan grave inspirationen frem, når den skal bruges. Her er et par af dem:

Robert Zola Christensen: Balloner forbudt

Netop hverdagens lette ligegyldighed afspejles i både handling og sprog. Det er tyndt, nøjagtigt som hovedpersonens liv. Gråt i gråt og manglede al farve og krydderi. Der er en opmærksomhedskrævende ligegyldighed overfor det akademiske miljø, som du må bide mærke i, og det er netop her, under det grå og tynde, at du må finde den tyngde, der er.

Kazuo Ishiguro: A pale view of hills

Kazuo Ishiguro har sin egen stemme, sin egen tone, og en måde at beskrive karakterer på, der gør noget helt særligt. Karaktererne er lidt tilbagetrukne fra verden, virker lidt kyniske, måske ironisk distancerede fra andre mennesker. Samtidig har han en stemning, der gør, at du som læser konstant forventer det værste, som om noget forfærdeligt hele tiden lurer på næste side, en ondskab, eller måske nærmere en uafvigelig skæbne af den grumme slags. 

Mikael Niemi: At koge bjørn

Det er ulækkert, det er råt, det er stinkende, det er rædselsfuldt, og så er det skønt, overvældende, forfinet forelsket, så pludseligt nedrigt, blodigt og modbydeligt. Niemi spiller på alle følelser, og han gør det så godt, at du glemmer, hvor du er og bliver revet med helt ned under mosevandet, hvor de underjordiske ligger på lur for at trække dig ned i deres mørke helvede.

Rachel Joyce: Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd

Og den er ganske udmærket. Siderne vender sig selv. Du bliver revet med, og den er svær at lægge fra sig. Jeg er vild med, hvordan forviklingen viser sig at være ganske mørk og overraskende grum, og som læser bliver du fastholdt til det sidste. Og den har faktisk også et fint budskab til læseren om at gøre noget ved de ting, der er galt i livet. At leve, mens du kan.