Forlaget Modtryk, 2013
Lyttelæst via Mofibo
Indlæst af  Paul Becker

Ja, jeg ved godt, jeg er bagud med denne titel. Meget endda. For lige siden den udkom har titlen siddet i mit hoved og luret, en af den slags, der ikke giver sig igen, fordi den simpelthen er så fængende. Og det er jo bestemt ikke en dårlig ting!

For se bare, nu her en god stak år senere, falder jeg over titlen på Mofibo, og så lyttelæser jeg den ene og alene på grund af titlen. Så tænk nu over de titler, derude!

Fortællingen i sig selv er hylende morsom, velskrevet, fantastisk velopbygget, spændende og overraskende. Det er en bog, der får dig til at smile, en, der får dig til at prioritere læsetid og ikke mindst en, der giver dig lyst til mere. Og så kan det vel næppe blive bedre?

Hvis jeg partout skal sige noget negativt, så synes jeg, at den ind imellem blev lidt langtrukken, ikke på en måde, der slår dig ud som læser, men så jeg nåede at tænke: Okay, kom nu videre. Men mest af alt fordi, jeg gerne ville tilbage til hovedhistorien.

Jeg vil intet røbe af plottet. Jeg vil bare sige: Læs den, lyt den, gør noget, for den er virkelig tiden værd. Indlæsningen af Paul Becker er yderst veludført og underbygger handlingen og karaktererne hele vejen igennem.

Det er litteratur, når litteraturen underholder. Det er ikke den tunge slags, som aktiverer samtlige af de små grå, men det er den slags som begejstrer og gør dig glad. Og Jonas Jonasson mestrer genren til fulde. Jeg pakker helt sikkert Jonas Jonasson med i kufferten, når rejsen går til Kreta i næste måned.

Køb den her

Screenshot_20180501-115809_Mofibo.jpg

0 Comments

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.