Jeg har før skrevet om, at det er meget individuelt, hvordan forfattere arbejder. Selv benytter jeg mig ikke af modeller og strukturer andet end håndskrevne noter og lister, der sandsynligvis ender helt anderledes end planlagt, men jeg har lært om mange forskellige metoder, og jeg ved, at der er rigtigt mange, der bruger strukturer og modeller til at holde overblik over processen. Og det er en god idé, især hvis der er perioder, hvor man ikke får skrevet så meget og derfor kommer ud af stoffet.

Overordnet set er der dog altid en proces, en struktur, man følger mere eller mindre bevidst, og der er nogle trin på vejen, som gør, at det hele bliver lidt nemmere og mere klart, og ikke mindst hurtigere, så du kan undgå skriveblokeringer og manglende gejst, når det hele bliver lidt for uoverskueligt.

Jeg har inddelt processen i 7 trin, der skaber en naturlig rytme og et godt overblik.

  • Før du går i gang med at skrive

Nogle helt basale trin i planlægningsprocessen er at skabe et nyt dokument, sætte det op i det rigtige format, skrive titel (eller arbejdstitel) på, lave en mappe på computeren og notere alt det, du kan, for at have den visuelle struktur, som kan skabe grobund for resten af arbejdet. Når rammerne er skabt, glider arbejdet ofte lettere. Du kan, hvis du kan lide at arbejde med det, lave en automatisk indholdsfortegnelse, der opsamler kapitler og kapitelnavne for dig, mens du skriver. Alt i alt hjælper det hele med at skabe følelsen af en bog, og det giver medvind i sejlene mere end det at kigge på det hvide, skræmmende dokument, der afventer dine ord.

  • Opdeling af din bog, plan og plot.

Denne del er der mange, der synes er kedelig, men sandheden er, at det i sidste ende kan spare dig for rigtig meget tid og store ærgrelser. Hvis du har en plan fra starten, ender du aldrig med at måtte slette store dele af dit manuskript, som pludseligt ikke fungerer, eller kæmpe med at ændre den røde tråd fra start til slut, fordi du halvvejs gennem historien ændrer mening om et plottwist eller andet.

Denne form for struktur kan virke kvælende på nogen, der, ligesom mig, ofte bare går i gang med at skrive og så ser, hvor de ender, men det kan også virke befordrende for kreativiteten at have en klar vision fra begyndelsen. Og igen så sparer du tiden, du ville have brugt på at gå det hele igennem igen.

Planen, du kan lave, er en oversigt over dine grundideer, pointerne i din bog, den basale struktur, hvad der skal være i de forskellige kapitler, undertitler. Men du kan også gøre det meget mere enkelt og starte med:

Emne: Husmors udlængsel og hemmelige drømme i 1930’erne, uforløst, undertrykt

Rød tråd: Husmoderen Karen kommer aldrig udenfor lokalområdet, men drømmer om at stikke af og sejle verden rundt, ingen ved det, en dag kommer en rejsende forbi. à Karen forlader mand og børn, ender under en palme på Påskeøerne.

Det er meget individuelt, hvor mange ideer man har til at begynde med, og hvor meget man rent faktisk kan strukturere og planlægge.

Men det er altid en god idé at begynde med en god og grundig brainstorming, hvor du skriver alt ned, der falder dig ind i forhold til din kommende bog. Åbn et dokument i mappen, skriv alt ned, hvad der falder dig ind i løbet af det næste kvarter, du må ikke slette eller redigere eller tænke over det; bare skriv ned.

Når du afslutter din brainstorming, så gå væk en rum tid, før du vender tilbage og ser på, hvad du fik skrevet ned. Herefter kan du redigere og udvælge ideerne, der dur.

Brainstorm:

Hvad skal det handle om?
Hvem er hovedperson?
Hvilken konflikt er der?
Hvad skal budskabet være?
Hvordan får jeg meningen frem?
Hvilken stemning ønsker jeg?
Hvem er antagonisten?
Hvor begynder og ender historien?
Hvilke scener ønsker jeg?

Når alt dette er på plads, kan du skabe en foreløbig struktur i bogen. Det er en god metode til at få organiseret ideerne, så du, når du skal skrive, kan klapre derudaf uden at bekymre dig om den røde tråd, for den er der styr på. Når du skaber struktur, er det en god idé at overveje følgende:

Hvad er vigtigt for læseren at vide først?

Hvordan skal den røde tråd være?

I hvilken rækkefølge skal jeg præsentere karaktererne og plottet?

Når alt dette er på plads, kommer alt det sjove.

  • Skriveprocessen

Den første gennemskrivning af din bog, skal bare være sjov og kreativ. Du skal ikke tænke på redigering eller korrektur nu. Du skal bare skrive. Glem alt om at tjekke, faktatjekke, omskrive, ændre, korrigere og alt det andet for nu. Noter på et papir ved siden af, hvis du skal have noget ud af hovedet. Ellers bare skriv. Skriv, skriv, skriv. Dette er første udgave, en kladde. Pyt med det hele. Bare få den ned på papir. Så kommer alt det hårde arbejde bagefter. Brug evt. Words værktøjer til lige at markere noget, du senere skal Google, eller understreg en linje, som du skal følge op på, hvis det er meget vigtigt. Men eller bare skriv. Skriv!

  • Redigering og omskrivning

Når du når hertil, har du hele din bog færdig som første kladde. Flot! Det er virkelig godt gået. Når du har hvilet lidt ud og fejret det med en drink eller andet, så kommer næste skridt i arbejdet. Den rigtigt hårde del, faktisk.

Nu skal du nemlig redigere.

I min bog Skriv for livet – en guide til skønlitterær skriveteknik har jeg skrevet en del om det at redigere. Det handler ikke bare om at køre en gang stavekontrol (den kan nemlig ikke stave); der er en hel del mere i det.

Du skal læse det hele igennem, du skal tjekke, at plottet holder uden afvigelser, du skal tjekke, om der er en rød tråd, du skal tjekke om scenerne fungerer, om karaktererne er levende og konsekvente, om dele skal skæres væk, fordi de er kedelige, tunge eller træge, om sproget holder stilen, om nogle scener eller kapitler skal byttes rundt, om der skal skrives mere, eller mindre, på noget, om der er flow hele vejen igennem osv. Nu handler det om læseren, ikke dig. Det er læseren, der skal kunne finde vej igennem din historie uden at tabe hverken pusten eller orienteringen. Alt skal drive historien frem, intet må være i vejen eller gøre det tungt.

  • Feedback

Når du har arbejdet det hele igennem, så kan du med fordel benytte dig af en betalæser og en professionel redaktør.

Betalæsning er oftest en hobbybeskæftigelse. Andre forfattere eller ivrige læsere tilbyder at læse manuskripter igennem og komme med deres mening. Det er som regel gratis hjælp og en udmærket måde til at få at vide, hvad andre synes om ens værk. Det er dog ikke det samme som professionel hjælp.

Det er bedst at finde betalæsere, der læser indenfor den genre, du skriver i, så de har styr på, hvilken stemning/verden/karaktersæt, du arbejder med.

  • Professionel redigering

Som nævnt kort ovenover er det en god idé at sende dit manuskript til en professionel redaktør, når du har arbejdet det igennem selv. Send aldrig den første uredigerede kladde. Så sidder vi redaktører nemlig og bruger al vores tid på at rette de fejl, som du nemt selv kunne have rettet. Og det er spild af god tid. Vent derfor indtil du har rettet det igennem, fået det retur fra din betalæser og været over det igen. Så har du nemlig gjort alt det, du selv kan gøre. En professionel redaktør kan have mange, eller få, rettelser til det, du har lavet. Måske er du ikke enig, men du kan være sikker på, at du altid får solid og professionel rådgivning i forhold til at gøre din bog så god som mulig.

  •  Udgivelse

Når du får din bog retur fra redaktøren, skal du igennem den igen. Du vælger til og fra i forhold til de kommentarer, du får retur. Til slut læser du det hele igennem igen, og så er det tid til at sende det ud. Gør nu dit benarbejde, før du vælger forlag. Se, hvad de ellers udgiver, læs deres retningslinjer for indsendelse af manuskripter. Send det, som de beder om, og vent den tid, det tager, selvom det kan være ulideligt. Du kan jo altid begynde den næste bog imens!

God arbejdslyst!

 

 

 

0 Comments

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.