Bogen er sponsoreret af forlaget
Lindhardt og Ringhof, 2018
Oversat af Lotte Kirkeby Hansen

Det glemte brev er en fortælling i time slip-format, hvilket betyder, at vi bevæger os mellem karakterer i 1990’erne og karakterer i 1930’erne. Et brev med et specielt frimærke forbinder dem på tværs af tid og sted og får stor betydning for deres liv.

Hovedpersonerne er fortidens Kristoff i Østrig i tiden, da tyskerne besætter Østrig og begynder deres umenneskelige jagt på jøderne. I parallelfortællingen møder vi Katie, en moderne, ung kvinde fra Californien, som netop er blevet skilt, og som bruger al sin tid og energi på sin far, som er kommet på plejehjem. Fortællingen omhandler den forbindelse, der er mellem de to, optrevlingen af mysteriet om brevet og den betydning, som forelskelse og kærlighed har i livet.

I sig selv er plottet fint uden at være prangende. Det er simpelt at regne ud, hvad der vil ske, men alligevel overrasker den en lille smule. Det er en typisk kærlighedshistorie uden de store armbevægelser, men den er spændende og medrivende trods alt, og den er svær at lægge fra sig, når du først er kommet i gang. Den er følelsesladet uden at være barsk, som måske havde været mere ægte, når du tænker over, hvad der reelt foregik under krigen. På samme måde er du aldrig helt i tvivl om, at det hele nok skal ende godt i bedste feel good-stil, som kendetegner genren.

Det er underholdende pageturner-læsning, der ikke kræver for meget, og det skal der bestemt være plads til engang imellem, og derfor vil jeg også anbefale bogen til alle, der på en forårsregnvejrsdag har tid og lyst til at kravle hen i sofaen under et tæppe med en god kop te og en god historie.

 

Køb den her.

9788711690031.jpg

 

 

0 Comments

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.