Janne Teller: At gå nøgen

I 21 essays skriver Teller om mennesket, om vores verden, om fremmedfjendskhed, politiske strategier, litteratur, splittelse, multikultur, kunst og menneskets forsøg på at være menneske midt i kaos. Og hun skriver det vanvittigt godt og rammer plet lige her, hvor jeg står og betragter samme udsigt. Det er en stærk og bekræftende oplevelse at læse sine egne tanker og følelser skrevet med en andens ord og horisont. Og så skriver hun også forunderligt godt…

Læs mere

Nadia Murad: Den sidste pige

Den sidste pige er Nadia Murads personlige historie om netop dette fænomen; om hvordan en gruppe af mennesker får overbevist sig selv om, at en anden gruppe af mennesker er uværdige ikke-mennesker, som kan købes, sælges, misbruges og dræbes uden konsekvens. Og det er brutal læsning, endnu mere brutalt, når man ved, at det ikke er en enestående historie, men blot en ud af tusinder, millioner, af samme slags.

Læs mere

Jesmyn Ward: Syng, levende og døde, syng

Plottet skal opleves. Det vil jeg ikke røbe. Men kernen er familiens indbyrdes forhold, fattigdommen og livets barske realiteter, som de er for en sort familie i Syden. Stofferne, politiets (for)domme, volden og historien – de bærer det hele med sig, både de ældre og den alleryngste lille pige. Og så er der genfærdene, sangen, som alle i familien hører på hver sin måde …

Læs mere

Leonora Christina Skov: Den, der lever stille

Og derfor mener jeg også, at bogen er relevant på så mange planer. Det handler ikke om det at være lesbisk, det handler ikke om at være anderledes på den måde. Nej, det handler om at vælge sin egen vej og stå ved den. Og det handler om, hvad forældres manglende kærlighed og forståelse gør ved et barn. Og netop det er så vigtigt. Netop det er hele omdrejningspunktet. Det er ikke skandale, det er ikke sladder, det er ikke sensation. Det er en piges sønderrivende kamp for at opnå sin mors kærlighed, som burde være givet uforbeholdent. 

Læs mere

Jean-Paul Didierlaurent: Læseren i morgentoget

Charmen i fortællingen er de fantastiske, farvestrålende karakterer, som forfatteren har fået skabt: chefen på fabrikken, de gamle, blåhårede damer Monique og Josette, den stakkels Guiseppe, der mistede sine ben til Zerstor, og nu forsøger at få dem tilbage ved at indsamle alle de bøger, der blev trykt af den genbrugsmasse, som benene blev til (!), perfekt navngivet: Haver og køkkenhaver før i tiden.

Læs mere