Jón Kalman Stefánsson: Fisk har ingen fødder

Og det er jo netop det, det hele handler om: ordene. Og hvor smukt sammensat de er i denne roman, så de så nænsomt indfanger den islandske sjæl. Livet er, hvad det er. Mennesker kan ikke blive eller gøre mere. De er, som de er. Det afspejles i titlen. Der er en grund til, at fisk ikke har fødder. Det er fordi, man ikke kan gå på vandet. Det er bedst at vide, hvad man er, og hvad man kan.

Læs mere

Leonora Christina Skov: Den, der lever stille

Og derfor mener jeg også, at bogen er relevant på så mange planer. Det handler ikke om det at være lesbisk, det handler ikke om at være anderledes på den måde. Nej, det handler om at vælge sin egen vej og stå ved den. Og det handler om, hvad forældres manglende kærlighed og forståelse gør ved et barn. Og netop det er så vigtigt. Netop det er hele omdrejningspunktet. Det er ikke skandale, det er ikke sladder, det er ikke sensation. Det er en piges sønderrivende kamp for at opnå sin mors kærlighed, som burde være givet uforbeholdent. 

Læs mere

Jean-Paul Didierlaurent: Læseren i morgentoget

Charmen i fortællingen er de fantastiske, farvestrålende karakterer, som forfatteren har fået skabt: chefen på fabrikken, de gamle, blåhårede damer Monique og Josette, den stakkels Guiseppe, der mistede sine ben til Zerstor, og nu forsøger at få dem tilbage ved at indsamle alle de bøger, der blev trykt af den genbrugsmasse, som benene blev til (!), perfekt navngivet: Haver og køkkenhaver før i tiden.

Læs mere

Jonathan Tropper: 7 satans lange dage

Konflikterne og kontrasterne er massive, og de syv dage i moderens hus bliver et sammensurium af sex, vold, gamle konflikter, skænderier og kampe, der nok skulle være taget for mange år siden. De forskellige personers historier foldes ud og flettes sammen på magisk vis. Humoren er tilstede hele vejen igennem, men den fordriver ikke helt alvoren i konflikterne, og det er en flot tosomhed af alvor og grin, der bærer historien oppe.

Læs mere