Jane Austen: Emma

Ud over temaerne, de kodede dialoger og beskrivelserne af et samfund, vi ikke kender længere her 200 år senere, så er Emma virkelig sjov. Austen besad en ganske underfundig og til tider virkelig direkte humor, som hun gavmildt spreder ud igennem Emma. Jeg tog mig selv i flere gange at klukle højt, mens jeg læste den igen, og jeg er stadig i næsegrus beundring for den kvinde, der for flere århundreder siden kunne levere så facetterede og levende karakterer.

Margaret Atwood: Gileads døtre

Som altid, og næsten unødigt at nævne, er Atwood en ekstremt dygtig fortæller, som har både sprog og plot i sin magt. Som læser bliver man ledt, skubbet, holdt tilbage og hevet frem på alle de rigtige tidspunkter, og det bliver aldrig nogensinde langtrukkent eller kedeligt. Atwood holder atter fanen højt for kvinder, demokrati, frihed og rettigheder, og det er smukt, barskt, uhyggeligt og spændende.

Jørn Riel: Samlede skrøner fra et rejseliv

Udover at være hylende morsom, underfundig dyb og vanvittig velskrivende, så er Jørn Riel en inspiration til tilgangen til livet og ikke mindst det grønlandske samfund (som altså ikke er en køkkenmaskine eller Kählervase, man kan sælge til eller fra.) Hvis du ikke allerede har stiftet bekendskab med Riel, så er det nu, du skal komme i gang.

Ernest Hemingway: Der er ingen ende på Paris

I denne posthumt udgivne roman får man som læser lov at komme helt tæt på forfatteren. Her er det hverdagen i Paris, der er i fokus med alle de små detaljer; byens rytme og lys, brødet, drinksene, naboens vaner og ikke mindst kunsten, som var så stor en inspiration for Hemingway. Bogen er spækket med dagligdagsoplevelser, men også med betragtninger om at skrive, lidt filosofi, tanker om livet og det, der følger med.