Johanna Sinisalo: Ikke før solnedgang

På allerdygtigste vis tryller Sinisalo historien om Michael og trolden om til en mille-feuille af kultur, historie, menneskesind, natur, psykologi, fantasi, lyset mod mørket, begær, afmagt, karriereræs og kærlighed. Der er hverken for lidt eller for meget af noget, det er altsammen uhyggeligt velskrevet, musisk, legende og dragende. Og for lige at fuldende det hele, så snurrer hun os ind i en komplet uventet og ganske utrolig slutning, som ingen havde set komme.