Jonas Jonasson: Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget

Men Jonassons historier er ikke helt så enkle, tværtimod folder de sig ud i lag efter lag af heldige, nogle gange uheldige tilfælde, og de overrasker gentagne gange med deres snedighed og finurligheder. Det er god, gedigen underholdning, og hvis du nød den første, bør du ikke snyde dig selv for toeren.

Mikael Niemi: At koge bjørn

Det er ulækkert, det er råt, det er stinkende, det er rædselsfuldt, og så er det skønt, overvældende, forfinet forelsket, så pludseligt nedrigt, blodigt og modbydeligt. Niemi spiller på alle følelser, og han gør det så godt, at du glemmer, hvor du er og bliver revet med helt ned under mosevandet, hvor de underjordiske ligger på lur for at trække dig ned i deres mørke helvede.

Jonathan Tropper: 7 satans lange dage

Konflikterne og kontrasterne er massive, og de syv dage i moderens hus bliver et sammensurium af sex, vold, gamle konflikter, skænderier og kampe, der nok skulle være taget for mange år siden. De forskellige personers historier foldes ud og flettes sammen på magisk vis. Humoren er tilstede hele vejen igennem, men den fordriver ikke helt alvoren i konflikterne, og det er en flot tosomhed af alvor og grin, der bærer historien oppe.