Monica Isakstuen: Vær god ved dyrene

Det her er ikke “bare” en skilsmisseroman eller en historie om en kvinde, som gennemlever en krise. Nej, det her er benhårdt og skånselsløst litteratur om det at være menneske, når det gør rigtigt ondt, så ondt, at man bliver et dyr, frarøvet overblik og civilisation, ja, helt ind til benet er der skåret, når Monica Isakstuen præsenterer sin roman. Og av, hvor gør den ondt.

Læs mere

Lina Wolff: De polyglotte elskere

Så er der smæk for den litterære skilling! Lina Wolff er knivskarp både sprogligt og betydningsmæssigt, og det er en udsøgt fornøjelse at læse De polyglotte elskere både for sproget, for satiren, for betydningen og for indsigten, som hun præsenterer mellem linjerne. Det er mennesket sat på spidsen, kampen mellem kønnene, som aldrig vil få ende, men dog ændres lidt fra generation til generation, og det er en uhyggeligt velskrevet indsigt i, hvordan vi allesammen fungerer under overfladen.

Læs mere