Jane Austen: Emma

Ud over temaerne, de kodede dialoger og beskrivelserne af et samfund, vi ikke kender længere her 200 år senere, så er Emma virkelig sjov. Austen besad en ganske underfundig og til tider virkelig direkte humor, som hun gavmildt spreder ud igennem Emma. Jeg tog mig selv i flere gange at klukle højt, mens jeg læste den igen, og jeg er stadig i næsegrus beundring for den kvinde, der for flere århundreder siden kunne levere så facetterede og levende karakterer.

Peter Madsen & Henning Kure: Samlede Valhalla

En stor kærlighed til tegneserien Valhalla blev formet i min barndom. Min far købte hæfterne (og har dem endnu), og jeg læste og genlæste dem med stor iver, og jeg er aldrig blevet træt af dem. For det første var historierne vanvittigt spændende, derudover var de sjove, og sidst, men ikke mindst, var tegningerne noget nær fænomenale. Den kærlighed er aldrig rustet, og da det nu er 40 år siden, de udkom, skal det selvfølgelig fejres. At bladre igennem de gamle bind er et hjertevarmt gensyn, og man bliver altså ikke for gammel til tegneserier. I hvert fald ikke af denne kaliber. 

Tom Buk-Swienty: Løvinden

Fakta kan man altid skændes om, og det kommer nok aldrig frem, hvad sandheden om Bror, Denys og Karen virkelig var, men kan man leve med det, kan man her dykke ned i en ganske utrolig og medrivende historie om en ung kvinde, der forlader alt, hun kender, og kaster sig ud i et fantastisk eventyr i en helt anden verden. Man kan sagtens opstøve eksempler på hendes snobbethed, forkælethed, aristokratiske holdninger og arrogance, men fejer man alt det af bordet, står man tilbage med en kvinde, der søgte eventyret og ikke mindst skrivningens sølvglitrende verdener og vovede at stå frem og stå ved sig selv. 

Thomas Boberg: Africana

Vi flagrer fra udblik til indblik, fra svimlende altaner til støvet på vandrestierne. Vi møder politikken og stirrer den lige ind i ansigtet side om side med dem, der sætter livet over styr i forsøget på at finde et værdigt liv. Vi vandrer med den hidsige Madame, drikker kølige colaer i skyggen og forbander vores menneskesind, kynisme og blødende hjerter med tiggerungerne lige i hælene.

Haruki Murakami: Efter midnat

Fra et punkt ovenover det hele følger vi livet i Tokyos nattetimer, hvor personer kommer og går, mødes, trækker skæbner efter sig som lysende linjer og udfolder mysterier, som aldrig kan løses. Murakami er mesterlig til at tegne personer, som kravler under huden på dig, også nu, hvor du som læser ikke rigtigt kommer tæt på, fordi du hele tiden bliver holdt på afstand af historien.

Jørn Riel: Samlede skrøner fra et rejseliv

Udover at være hylende morsom, underfundig dyb og vanvittig velskrivende, så er Jørn Riel en inspiration til tilgangen til livet og ikke mindst det grønlandske samfund (som altså ikke er en køkkenmaskine eller Kählervase, man kan sælge til eller fra.) Hvis du ikke allerede har stiftet bekendskab med Riel, så er det nu, du skal komme i gang.