Mo Yan: Hvidløgsballaderne

Det, der gør bogen så speciel, er, udover sproget, at Mo Yan evner at skrive kærlighed og tragedie, realisme og fantastiske beskrivelser, satire, drømme, monologer, dialoger og minder i en uafbrudt strøm af ord, der uden pause eller ophold fremmaner historien som et fantastisk maleri for dit indre blik.  Det er så sanseligt, at du både smager, dufter og mærker historien. Han fremviser korruption, fattigdom, undertrykkelse og livsvilkår for de kinesiske bønder under folkerepublikken fuldstændig uden at ty til sentimentalitet. Det står knivskarpt mellem linjerne.

Læs mere

Tomas Espedal: Gå

Tomas Espedal skriver fint og forrygende. Udtryksfuldt. Levende. Jeg ser ham for mig, en skikkelse i jakkesæt og dybe tanker, på vej gennem irsk regnvejr, norske fjelde og spanske hedebølger. Jeg ser ham med kaffen og smøgerne, i mødet med andre eksistenser, tavshed eller samtale, reflektioner over et liv, der ligesom de, går. Går uforudsigeligt. 

Læs mere

José Eduardo Agualusa: Almen teori om glemsel

Det er det fantastiske ved litteratur. Nogle gange er det mere melodisk, mere hørbart end musik. Det flyder op fra siderne, griber dig og holder dig i et favntag, så du glemmer alt omkring. Du glemmer bølgeskvulp, parasoller og det perlende vand i glasset ved solvognen, du glemmer tiden, så solen selv må gå sin gang over Kretas himmel, og sådan var det med mig og Agualusa. 

Læs mere