Cormac McCarthy: Vejen

På en måde kan man sige, at plottet er gråt som himlen i fortællingen, solen skjult bag lag af aske, rester af alt det liv, der engang var, langsomt dræbende aske, der åndedræt efter åndedræt trænger ned i dine lunger og kvæler dig. Det er den sikre død. Og alligevel går du. Alligevel læser du videre i håbet om, at noget vil ske, at noget vil ændre sig og blive bedre. 

Læs mere

Zadie Smith: Swing time

Det er kvinderne, der er i fokus: den fattige ghettokvinde, der aldrig kommer videre, kvinden, der kæmper sig frem, men alligevel falder dybt, kvinden, der er nået stjernerne og mister kontakten til både sig selv og alle andre, den stærke kvinde, den svage, den triste, den lærde og den uvidende. Det er stærke sager, der sætter fokus på mange aspekter, vi ofte glemmer i hverdagen.

Læs mere

Paul Auster: Brooklyn Dårskab

Plottet skal opleves. Det handler om skæbnespillet, om tilfældighederne, der fører til de store forandringer i livet, om spillet mellem mennesker, deres relationer på godt og ondt. Nogle af hans andre romaner er langt mørkere og dybere, mere komplekse, end denne, som er en langt mere let fortalt og ofte sjov historie, men det forandrer ikke på Austers talent for at beskrive ægte, (næsten) levende mennesker med tanker og følelser, der rent faktisk betyder noget for deres liv. Til- og fravalg, der ændrer dit liv. 

Læs mere

Tomas Espedal: Gå

Tomas Espedal skriver fint og forrygende. Udtryksfuldt. Levende. Jeg ser ham for mig, en skikkelse i jakkesæt og dybe tanker, på vej gennem irsk regnvejr, norske fjelde og spanske hedebølger. Jeg ser ham med kaffen og smøgerne, i mødet med andre eksistenser, tavshed eller samtale, reflektioner over et liv, der ligesom de, går. Går uforudsigeligt. 

Læs mere

Jesmyn Ward: Syng, levende og døde, syng

Plottet skal opleves. Det vil jeg ikke røbe. Men kernen er familiens indbyrdes forhold, fattigdommen og livets barske realiteter, som de er for en sort familie i Syden. Stofferne, politiets (for)domme, volden og historien – de bærer det hele med sig, både de ældre og den alleryngste lille pige. Og så er der genfærdene, sangen, som alle i familien hører på hver sin måde …

Læs mere

Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Sproget er letflydende, malerisk og til tider så skarpt, at Kleenexen må frem. Det går lige ind der, hvor det skal, og det er virkelig godt. Merete Pryds Helle får sat ord på et liv, der er i Danmarks nærmeste fortid, og får beskrevet menneskeskæbner som stadig er overalt omkring os. En konstant jagt på accept, på kærlighed, som ikke kan gives udefra, men skal findes indeni. Og det kan være så godt som umuligt.

Læs mere

Jón Kalman Stefánsson: Sommerlys, og så kommer natten

Stefánssson har denne evne, denne magi, i sine ord. De river sig løs fra siderne og bevæger sig ind i læseren som en strøm af kraft og energi, og derinde bag brystkassen, omkring hjertet, ned langs rygraden skaber de en forandring, de rykker noget, de ændrer noget, et strejf af forfatterens magi, en anden verden, blandet sammen med læserens kød, blod og knogler. 

Læs mere

José Eduardo Agualusa: Almen teori om glemsel

Det er det fantastiske ved litteratur. Nogle gange er det mere melodisk, mere hørbart end musik. Det flyder op fra siderne, griber dig og holder dig i et favntag, så du glemmer alt omkring. Du glemmer bølgeskvulp, parasoller og det perlende vand i glasset ved solvognen, du glemmer tiden, så solen selv må gå sin gang over Kretas himmel, og sådan var det med mig og Agualusa. 

Læs mere