vXcOtCcE
verden blæser mig væk mon jeg tør mere end i går end i den forbandende ungdom der stadig hærger jerngrå skyer og dommedagsbuldren truer udenpå og indeni himmelblåt og sølvgråt verden truer mig væk mon jeg tør i dag

20190213_125755

ingenlunde immervæk
du går over dine bredder
efterladt alt forladt
tyngden
jeg synker i
at drukne er for svært nu
som balloner holder de mig oppe
uforlignelig ufejlbarlig
skønhed
du rumsterer
dine ord
dine tanker
aldrig mere nok

50793922_2281894312091838_5135325119735922688_n
Dine ord er sommerhimmelblå. Tiden ender her. Bag længslen tomhed. Bag tomhed intet. Jeg rækker ikke ud. Lader hænderne falde. Du er guld Du kan ikke blive.
51052001_2279450975669505_3197094636334088192_n
For det er i glimt, i øjeblikke, et syn og en spinkel lyd. Det er i et åndedrag, et hurtigt kram, et halvt forslugent ord. De flygtige, de lidt for hurtigt glemte. Jeg stopper op, lige her, og så er det allerede glemt. Tre sekunders skønhed, der knuser dit hjerte.
Søger du stadig i disse oldnordiske syn, dine falske guder og stive meninger. Stikker du stadig øjnene ud på alle, knivord, ordsyle, der vover at se verden i andre farver, nøgne, afklædte fremmed i dit liv. Du hamrer på porte, slår hovedet mod murene. Jeg lukker dig aldrig ind.
2019-01-28 154939063317372474595..jpg
Når du vågner når du vågner dugdråberegn klarhed, lethed i mit hjerte Lys, du lille spring afsted latter fra fodboldbanerne ekko i skoven Luften tung af duften af muld af forår af dig
Himlen er plettet snevejrsgrå Kirkeklokkerne kalder forgæves på fortabte sjæle som aldrig dukker op Jeg varmer en flaske til den lille, mens jeg tænker på foråret, der forsvandt Hønsene hakker i madpakketørre rugbrødsmadder og Svantes Vise dukker op i travle tanker Det er ikke det værste, jeg har.
Hvem kender dagen

Før den er død

Og ligger begravet i mørket

Sammen med alt det uforløste

Det frustrerede

Og alt det du ikke fik gjort

Eller gjorde forkert

For en uge siden

To år

Eller ti

Alt det der stadig krummer sig sammen i maven

Knuget til et stiltiende skrig

Presset ned i puden

Begravet i dagens efterladte mørke