Theodor Fontane: Effi Briest

Det er lagene under historien, der gør Effi Briest så spændende og læseværdig. Og det er her, Theodor Fontane virkelig fremviser sin kunst. Der bliver sagt så meget mellem linjerne, i dialogerne, der uden forklaring udstiller karakterernes inderste liv og sandhed. Det er lyslevende, kød og blod, sanseligt og mesterligt. Der er kineserens spøgelse, som man kan tolke som en metafor for kvindelig lyst. Der er Innstetten, der er ude af stand til at se udover sin egen karriere og holden på formerne, og det bærer ham direkte udi tragedien, den elskelige Roswitha, den loyale hund Rollo, og kvindebedåreren Crampas, der ikke er en skurk helt igennem: han læser Heine, opfører skuespil og overgiver sig til sin død med stolthed.

7 gode grunde til at du skal læse klassisk litteratur

  1) Klassikerne er vinduer til andre tider og kulturer. De kan lære dig en masse, ikke bare historisk, men menneskelig, værdimæssigt, en læring om former, tanker,  idéer, udvikling og menneskesyn. 2) Klassikere indeholder ofte kontraster til vores nutid og kan derved skabe en dyb refleksion, og det kan gøre dig til et bedre menneske… Læs mere 7 gode grunde til at du skal læse klassisk litteratur

12 forslag til bøger med en fantastisk historie

Har du ind imellem også en stærk trang til at forsvinde ind i en virkelig fantastisk historie, der kan opsluge både dig og dit liv, så du glemmer alt for en tid? Så har jeg her 12 gode forslag til bøger, du trygt kan kaste dig over. Så find bare hyggesokker, tæppe, te og sofa frem. Her kommer de:

Anne Cathrine Bomann: Hvad ingen ved

Bomann har et fint og flyvende sprog, som ligesom i Agathe, gør, at fortællingen flyder med egen strøm. Både Imse og Jonas er levende og vedkommende karakterer, der ikke lige er til at ryste af sig igen. Det er helt sikkert, at du som læser kigger op næste gang, du går forbi et kirsebærtræ.

Allan van Hansen: Jammers Minde

Det er en fascinerende måde at genfortælle Danmarks historie på, og jeg håber, at der kommer mere af samme slags fra denne side. Man kan mene, hvad man vil, om Grevinde Leonora Christina, men det er stadig en del af historien og kulturen, og her er den videreformidlet på en rigtig fed måde.

Sofie Jama: Et andet menneske, et andet liv

Nu har jeg så for første gang oplevet at måtte lægge en bog fra mig ganske enkelt fordi, den er for barsk. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om det, for egentligt er det jo et kvalitetsstempel, at denne bog kom så langt under huden på mig, at det simpelthen gjorde for ondt.

Mikael Josephsen: Jubelidiot

Som i forgængerne Knæk og Jeg er farmor taler Josephsen om alt det, der gør ondt, om barndommen, om nuet og tankerne om en fremtid, der ikke er ret langt fremme for næsen. Det viser, hvad poesien er i stand til, skønheden i den sønderskudte banegård, hvor langt op der er, når man når bunden og endelig ordenes forløsende kraft.

Elif Batuman: Idioten

Denne leg med sprog til struktur til verdensopfattelse er ren litterær lækkeri. Elif Batuman fremviser så meget overskud, viden og ikke mindst litterært talent, at værket fremstår som en skinnende perle i det litterære ocean. Det er en af de bøger, du vil smile til, hvergang du ser den på reolen. Og det er helt sikkert en, som jeg vil læse igen i fremtiden.