Vibe Termansen: Fuld af liv – Natasja/Spillemand – Kim Larsen

Emily og Eliot har læst, kigget billeder, spurgt og studeret disse to bøger med stor begejstring, og det er lidt en fornøjelse at opleve, hvordan det kan skabe undren og læring, når det ikke kun er den gyldne overflade, der bliver beskrevet. Det handler om livet på godt og ondt, om at kæmpe for sin drøm, om at stå på mål for sine meninger og vade igennem mørket for at nå til den solbeskinnede side af vejen.

Marianne Dubuc: Løven og fuglen & Stien på bjerget

Dubuc skriver med hjertet, det er der ingen tvivl om. Det er stærke budskaber, der findes bag de smukke historier, og hendes illustrationer er på samme vis fine og hjertegribende. Det er enkle illustrationer med evnen til at sige mere end de proverbialske tusinde ord, og det gør de til fulde. Du kan ikke lade være med at dvæle ved hver enkelte side.

Mur Lafferty: Minecraft De forsvundne dagbøger

Han fortæller, at det er en rigtig spændende bog, der handler om vennerne Max og Allison. Allisons hus er blevet sprængt i luften af en creeper, og hun er den eneste overlevende. Hun bor nu hos Max, og sammen oplever de mange eventyr. I denne historie er dimensionen Nether lige opstået, det, som mange troede var en myte, og der er nogle, der er blevet fanget derinde. 

Héctor Abad Faciolince og Ramón Cote: Feliza og elefanten

Hele historien svæver på barndommens mystiske magi, som så fint er vævet ind i fortællingen. Øjeblikkene flyder ud til evigheder, og de små detaljer er store eventyr. Drengen leger i nabolagets haver, går på eventyr, banker på tilfældige døre og beder om mad, når han er sulten, leger søslag med sine cornflakes og bader det hele i sukker. Der er ingen alvorlige snakke, moraler eller regler; her er sommeren levende, øjeblikket er alt, og der er ikke brug for mere.

Fordi bøger er de bedste julegaver! Inspiration til årets boggaver.

Hvis du har det ligesom mig, er der også et par stykker i din familie, som bare har alt, og som bare er umulige at købe gaver til. Så er der heldigvis altid mulighed for at give en bog. Og så er der selvfølgelig også dem, der altid ønsker sig bøger, og i begge tilfælde kan du her finde inspiration til den perfekte hårde pakke til årets julefest.

Malin Lindeblad Kadijevic: Sally og Charlie på eventyr i København

Bøgerne om Sally og Charlie er skabt som en indgang til at lære om vores verden, både det nære og det fjerne. De kan bruges som højtlæsning, men kan også læses selv, når barnet er gammelt nok. Bøgerne indeholder masser af information om de steder, de handler om, og en quiz, hvor både voksen og barn kan teste deres nye lærdom.