Michael Pedersen: Næsvisheder Frabedes

Men hold op, hvor var den god. Som læser blev jeg revet med ind i historien fra de første linjer, og jeg faldt ikke ud igen før sidste side. Historien er velfortalt, karaktererne levende og sproget godt. Du er lynhurtigt inde under huden på fortælleren og hans far, og der går ikke lang tid før du føler, at du kender dem. Og så ved du, at du har at gøre med god litteratur.

Læs mere

Jean-Paul Didierlaurent: Læseren i morgentoget

Charmen i fortællingen er de fantastiske, farvestrålende karakterer, som forfatteren har fået skabt: chefen på fabrikken, de gamle, blåhårede damer Monique og Josette, den stakkels Guiseppe, der mistede sine ben til Zerstor, og nu forsøger at få dem tilbage ved at indsamle alle de bøger, der blev trykt af den genbrugsmasse, som benene blev til (!), perfekt navngivet: Haver og køkkenhaver før i tiden.

Læs mere