Daniel Boysen: På sit yderste

Daniel Boysen skriver så smukt, så fjerlet og så voldsomt medrivende, at historien om denne kvinde aldrig vil forlade en igen. Hun mindes tabet af datteren, der druknede, mindes følelsen af den lille hånd i sin, og som læser bliver man ramt af denne brutale hjertesorg, så det føles, som er det sket for en selv. Og når det rammer på den måde, ved man, at her taler vi om ægte litteratur, ægte kunst.

Læs mere

Tove Krebs Lange: Cafédetektiverne på sporet

Den er rigtig spændende, og  den er god at læse, for der er også nye ord, som man skal spørge om og lære. Det er rigtig gode personer, og jeg kan godt lide historien, fordi man bliver nysgerrig efter, hvad der så sker. Jeg synes, at den kan læses af både piger og drenge. Det er ikke sådan bare en pigebog, og derfor synes jeg, at alle skal læse den. Og de snakker meget om chokolade, så man kan godt blive lidt lækkersulten.

Læs mere

Stephen King: Anstalten

Det, som altid begejstrer mig ved King er hans evne til at gøre sine karakterer sprællevende, så man som læser kan høre, smage, se og føle alt, hvad der foregår. Selv de mindre bikarakterer får liv og åndedræt, når King skriver, og det gør hans historier så ekstremt medrivende, at det bliver svært at lægge bogen fra sig, lige meget hvad der foregår ude i virkeligheden.

Læs mere

Svend Brinkmann: Hvad er et menneske

Netop dette emne gør Svend Brinkmanns bog rigtig interessant. Det læner sig op ad tidens store temaer om klima, flygtninge, religion og grænser, hvilket gør det endnu mere aktuelt. Det sætter en masse tanker i gang, og på sin vis er det en lettelse at tænke væk fra sig selv og udi det mere alment menneskelige. Hvad er et menneske? Hvad gør mig til et menneske?

Læs mere

Haruki Murakami: Efter midnat

Fra et punkt ovenover det hele følger vi livet i Tokyos nattetimer, hvor personer kommer og går, mødes, trækker skæbner efter sig som lysende linjer og udfolder mysterier, som aldrig kan løses. Murakami er mesterlig til at tegne personer, som kravler under huden på dig, også nu, hvor du som læser ikke rigtigt kommer tæt på, fordi du hele tiden bliver holdt på afstand af historien.

Læs mere

Sara Baume: Linje trådt af trin

Emnet er ensomhed, sindets skrøbelighed, savn, sorg og depression, men det er ikke sørgeligt. Under ordene findes en særpræget form for humor og sarkasme og ikke mindst en skønhed, der løfter det hele op fra mudderet. Det er så kendt og så fint menneskeligt, at du må træde et skridt tilbage og et øjeblik fundere over, om det nu er et bog eller et spejl, du holder i hånden.

Læs mere