Georgi Gospodinov: En naturlig roman

Gospodinov skriver guddommeligt godt, og det står så lysende smukt, hvordan tragedien ikke stopper historien ud som dramatisk pudefyld. Manden bliver i stedet levende, menneskelig, ægte i sin naturlighed. Det er smukt fragmenteret, cirkulært og afrundet i al sin flagren, og det er tydeligt, hvordan fluer og begyndelser har en central placering. Menneskets verden har mange facetter, mange øjne, mange fragmenter, der aldrig vil give en enkelt helhed, en enkelt historie, som nemt kan genfortælles. Det bliver til skønne brudstykker.

Læs mere

Stephen King: The Stand

Typisk for King er duellen mellem lyset og mørke, det onde og det gode, i denne roman repræsenteret ved en 108-årig sort kvinde og den mystiske, rødøjede Randal Flagg, en djævel i menneskeklæder og cowboystøvler. Det er de dybere lag, der som en usynlig havstrøm bærer fortællingen frem bagom karaktererne og handlingen, stemningerne og følelserne, som fremviser Kings enorme talent for den slags historier. 

Læs mere

Cormac McCarthy: Vejen

På en måde kan man sige, at plottet er gråt som himlen i fortællingen, solen skjult bag lag af aske, rester af alt det liv, der engang var, langsomt dræbende aske, der åndedræt efter åndedræt trænger ned i dine lunger og kvæler dig. Det er den sikre død. Og alligevel går du. Alligevel læser du videre i håbet om, at noget vil ske, at noget vil ændre sig og blive bedre. 

Læs mere