Jeg er redaktør, forfatter, anmelder og bogblogger.

Jeg hjælper forfattere med deres manuskripter, både dem på idéplan og dem, der allerede er skrevet. Jeg hjælper med alt fra det skrivetekniske til det drive, der skal til for at komme i hus med projektet.

Jeg underviser i at skrive fiktion, i at redigere, strukturere, overkomme sine blokeringer, sætte ord på følelser og få hver eneste sætning til at skinne som en sleben diamant.

Jeg er cand.mag i litteraturvidenskab, forfatter og redaktør. Jeg har været redaktør på mere end tyve udgivne bøger. Jeg har undervist på skrivekurser og har arbejdet som tekstforfatter og forlagsredaktør.

Jeg er en kreativ sjæl,  vild med litteratur, musik og kunst. Jeg er også mor, og jeg styrer støt gennem bunker af vasketøj, snotnæser, madpakker og alle de andre praktiske gøremål som hverdagen bringer …

Forelsket i min familie, mit liv, i ord, undere og magi. Velkommen til min verden.

 

Snapchat-791872283