Mur Lafferty: Minecraft De forsvundne dagbøger

Bogen er sponsoreret af forlaget
Forlag: Politikens Forlag
Udgave: 1
ISBN: 9788740051599
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Minecraft – The Lost Journals
Sider: 272
Udgivelsesdato: 07-11-2019
Format: Hardback

For øjeblikket er Eliot ikke ret glad for at læse, hvilket er en tung bekymring for hans litteraturelskende mor. Han kan lige overkomme et enkelt Anders And-blad ind imellem, men de længere bøger, som han før slugte i bunkevis, får lov at samle støv i reolerne. Jeg håber, det bare er en fase :-O

Dog kom der lidt liv i hans lille boghjerte, da Mur Laffertys Minecraft – de forsvunde dagbøger ankom med posten. Han elsker nemlig Minecraft! Og det lykkedes ham også at læse bogen og genvinde en smule af sin læseglæde.

Han fortæller, at det er en rigtig spændende bog, der handler om vennerne Max og Allison. Allisons hus er blevet sprængt i luften af en creeper, og hun er den eneste overlevende. Hun bor nu hos Max, og sammen oplever de mange eventyr. I denne historie er dimensionen Nether lige opstået, det, som mange troede var en myte, og der er nogle, der er blevet fanget derinde.

Bogen er spændende fra start til slut og rigtig god, når man godt kan lide Minecraft. Lafferty er god til at skrive, og det er som at være der, når man læser den. Den vil være god til alle, der elsker spændende historie og især Minecraft.

(Jeg påtager mig ikke ansvar for beskrivelsen af indholdet, da det er, hvad Eliot fortæller. Jeg har ikke selv læst den og spiller heller ikke Minecraft.)

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.