Claire Saunders et al: Bogen om magt

Bogen er sponsoreret af forlaget
Oversætter: Eva Mosegaard Amdisen
Forlag: Forlaget Albert
Udgave: 1
ISBN: 9788793752184
Sprog: Dansk
Originalsprog:
Originaltitel: The Power Book
Sider: 64
Udgivelsesdato: 21-01-2020
Format: Hardback

 

Hvad er magt, hvem har den – og hvorfor?

Det er undertitlen på en ny udgivelse fra det lille, brilliante forlag Albert. Bogen om magt er en bog, der forklarer begrebet magt, forklarer, hvilken slags magt, der findes, hvordan den opnås og hvad den bruges til.

I bedste stil i børnehøjde forklares og fortælles der om personer, som har opnået magt, om dem, der har gjort oprør, hvorfor der findes krig, hvordan ledere og politikere kæmper for at bevare fred, og om forskellige mennesker som gennem årene har kæmpet for deres rettigheder. Vi kommer omkring Gandhi, Napoleon, Taylor Swift og Greta Thunberg. Der er også en quiz, hvor man kan finde ud af, hvordan man selv bruger sin magt, og gode råd til at finde ud af, hvordan man booster sit selvværd.

Som altid med udgivelser fra forlaget Albert er bogen smukt illustreret, skønt sat op og virkelig tillokkende. Den lægger op til mange timers snak med ungerne om, hvordan verden hænger sammen, hvad der driver mennesket, og hvordan verden bliver til et bedre sted for alle.

Bogen om magt får de varmeste anbefalinger fra både store og små herhjemme.

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.