Anne-Marie Mai et al.: Litteratur i brug

Litteraturdebatten er lige så eviggyldig som selve litteraturen. Der kommer aldrig et endegyldigt svar, men det gør ikke debatten mindre spændende. Denne antologi flytter fokus fra den traditionelle litterære analyse over på, hvad litteraturen kan gøre for læseren, hvordan den kan ændre både menneske og perspektiv på verden, og hvordan den kan bruges, som en kraft i livet.

Margaret Mitchell: Borte med blæsten

Trods tidens gang er Borte med blæsten stadig aktuel med sin elegante fortællestil, skønne, levende karakterer og temaer, der stadig er yderst relevante. Margaret Mitchell beskriver med formidabel evne den amerikanske borgerkrig set fra sydstaternes vinkel, ændringen fra rigdom til fattigdom, ændringen fra det nostalgiske og uforanderlige til det opportunistiske og realistiske, samme forskel som man ser i Scarletts to kærligheder: Ashley og Rhett. Scarlett står for overlevelse, vilje og en hidtil uset feministisk heroisme som overkommer alt på sin vej. Scarletts overlevelse og evne til at genopbygge sit liv alene med viljestyrke er både inspirerende og eviggyldig. Det er et tema, som aldrig vil blive forældet. 

Colson Whitehead: Drengene fra Nickel

Whitehead skriver i en nærværende, sansemættet stil, og hans fremstilling af karaktererne er ekstremt levende. Billedsproget er ufattelig godt, og det er umuligt ikke at leve sig helt ind i fortællingen og ikke mindst miste fatningen over de grusomheder, der overgår drengene. Naiviteten og troen på idealer er i nærkamp med kynisme og korruption, når Whitehead kridter banen op igen. Det er ikke kun et spørgsmål om race; det er også det endegyldige spørgsmål om, hvad et menneskeliv er værd.

Mur Lafferty: Minecraft De forsvundne dagbøger

Han fortæller, at det er en rigtig spændende bog, der handler om vennerne Max og Allison. Allisons hus er blevet sprængt i luften af en creeper, og hun er den eneste overlevende. Hun bor nu hos Max, og sammen oplever de mange eventyr. I denne historie er dimensionen Nether lige opstået, det, som mange troede var en myte, og der er nogle, der er blevet fanget derinde. 

Andrej Nikolaidis: Sønnen

Det er her, litteraturen slår sin krøller og viser, hvad den virkelig kan, når kunsten danser på tæer og får en fortælling til at sætte kløerne i helt ind til der, hvor det virkelig betyder noget. Fra en stille begyndelse til en slutning, hvor lavastrømmene har revet både læser, forfatter og hovedperson med sig ned i helvedes brændende forgård, kommer der et skift, der tager pusten helt fra én, og jeg må hæve armene i vild begejstring.

Karoline Hedegaard Brander: Og hun dansede

Brander skriver om kvinder og kriser, om møder med livet, når det gør ondt, og forsøgene på at finde lys og mening. Det er lidt som at få en tur gennem en halvfjerdserfarvet persillehakker med svingarm og pibelyd. Det gør ondt, så gør det godt, der grines og grædes. Branders kvinder danser, går ture, søger ud og væk, tilbage i minder og frem i drømme. Det er let at finde sig selv i dansen, og det er svært ikke at blive trukket med ned.