Ib Michael: Digte og billeder fra Mexico 1971

Bøgerne er sponsoreret af forlaget
Forlag: Forlaget Arabesk
Udgave: 1
ISBN: 9788793819009
Sprog: Dansk
Sider: 104
Udgivelsesdato: 01-11-2019
Format: Hæftet

 

I det blæsende bjerg

sidder en mand

og gennemsigtig af vinden

fremkaldes kroppen

på stenen

store tårer ruller ned

over bjerget

varmen fra landsbyen

nede i dalen

når ham ikke her

 

Digte fra Mexico og Billeder fra Mexico er en rejse tilbage i tiden og en rejse ind i en sanserig verden.

Ib Michael lider ikke under den skandinaviske knaphed i sproget, tværtimod. Hans sprog er levende, dybt og sanseligt, og det indfanger sjælen i det, han fortæller. Det er også tilfældet i Digte fra Mexico, som er oplevelsen fra en rejse, han foretog i 1971 til Mellemamerika. 

Digtene, som for første gang er samlet i én udgivelse, er her ledsaget af en samling af billeder fra turen, som smukt illustrerer oplevelserne.

Som altid, når Ib Michael skriver, bliver man som læser transporteret ind i den verden, som han oplever. Det er et væld af farver, dufte og berøringer, som vælter en omkuld i deres tæthed og livagtighed. Samlingen er intens og levende, og Ib Michaels symbolske og uimodståelig sprog er en musik, der ikke forlader en igen lige med det samme. For et øjeblik kan man glemme decembergråheden udenfor og leve et helt andet sted.

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.