Seneste indlæg

Arkiver

Nyhedsbrev

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Murakamis univers er farverigt, forunderligt og uden grænser, og det er altid det, der er så fascinerende ved ham. Han bevæger sig mellem virkelighed og uvirkelighed med sikker pen, han leger med liv, personligheder og følelser, indfanger drømme og mareridt, relationer og menneskelighed og koger det ind til disse uforglemmelige historier. 

Bogen er sponsoreret af Bog & idé
Oversætter: Mette Holm
Forlag: Klim
Udgave: 1
ISBN: 9788772043746
Sprog: Dansk
Originalsprog: Japansk
Originaltitel: Fushigina Toshokan
Sider: 82
Udgivelsesdato: 01-10-2019
Format: Hæftet

Murakami er en mester, det kan ingen betvivle, og som det ofte sker, når man når den status, så kommer selv de gamle skriblerier op fra skuffen og bliver udgivet. Det er også sket med Det mystiske bibliotek, som er en novelle helt tilbage fra 1982.

Novellen handler om en dreng, som bliver taget til fange på det lokale bibliotek, hvor han bliver sat til at læse, så hans hjerne kan blive fyldt med viden og dermed blive en endnu lækrere delikatesse, som den ældre herre, der holder ham fanget, vil spise. Og ja, det er lige så underligt, som det lyder, men det er nu heller ikke historien, som er det mest interessant i novellen.

Murakamis univers er farverigt, forunderligt og uden grænser, og det er altid det, der er så fascinerende ved ham. Han bevæger sig mellem virkelighed og uvirkelighed med sikker pen, han leger med liv, personligheder og følelser, indfanger drømme og mareridt, relationer og menneskelighed og koger det ind til disse uforglemmelige historier.

Det mystiske bibliotek er en lille tæt sag, som er smukt illustreret af Kamila Sloginska, som har formået at indfange Murakamis sære fantasi med sine tegninger. Det er ikke mærkeligt, at den har opnået en kultstatus, for den besidder præcis den mærkelighed, som skal til for at nå dertil. Det er ikke en bog, der kæmper sig op på siden af Murakamis ypperste mesterværker såsom “Mænd uden kvinder” eller “Trækopfuglens krønike,” men den har det specielle Murakamiske, som alle vi fans elsker og værdsætter. Og alene det gør den yderst læseværdig. Et must have for alle Murakamifans.

Køb bogen her. Læs mere om Murakamis udgivelser her.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Next Post

Jonas Lüscher: Det barbariske forår

man dec 2 , 2019
Spørgsmålene som bobler under overfladen er møntet på vores civilisation, vores kapitalisme og menneskesyn, og de rammer plet. De nyrige finansspekulanter, der ankommer til bryllup med den lethed og magtfølelse, som følger med penge, får brat deres verden vendt på hovedet, da den britiske økonomi krakker.
%d bloggers like this: