Seneste indlæg

Arkiver

Nyhedsbrev

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Anne Franks historie kender vi allesammen, men her er den fortalt i børnehøjde og med vægt på Annes tanker og drømme fra dagbogen. “Hvor er det trist. Er det en rigtig historie?” spurgte Emily, da hun havde læst den første gang, og det var med en klump i halsen, at jeg fortalte hende, at ja, det var en rigtig historie, Anne havde levet engang, og hendes dagbog blev udgivet efter hendes død. Det er en svær historie at fortælle børn, det er svært at forklare, hvordan disse horrible begivenheder kunne finde sted i vores verden.

Bøgerne er sponsoreret af forlaget
Oversætter: Luna Svane Rodríguez
Forlag: Forlaget Albert
Udgave: 1
ISBN: 9788793752153
Sprog: Dansk
Originalsprog: Spansk
Sider: 32
Udgivelsesdato: 29-10-2019
Format: Hardback
&
Oversætter: Luna Svane Rodríguez
Forlag: Forlaget Albert
Udgave: 1
ISBN: 9788793752146
Sprog: Dansk
Originalsprog: Spansk
Sider: 32
Udgivelsesdato: 29-10-2019
Format: Hardback

I serien Små mennesker, STORE DRØMME er der nu to nye, skønne bøger, nemlig Anne Frank og David Bowie.

Anne Franks historie kender vi allesammen, men her er den fortalt i børnehøjde og med vægt på Annes tanker og drømme fra dagbogen. “Hvor er det trist. Er det en rigtig historie?” spurgte Emily, da hun havde læst den første gang, og det var med en klump i halsen, at jeg fortalte hende, at ja, det var en rigtig historie, Anne havde levet engang, og hendes dagbog blev udgivet efter hendes død. Det er en svær historie at fortælle børn, det er svært at forklare, hvordan disse horrible begivenheder kunne finde sted i vores verden. Men samtidig tænker jeg, at det også er vigtigt, så længe informationerne holdes i alderssvarende niveau, at børn lærer om vores historie på godt og ondt. Jeg havde dog ikke succes med at kunne forklare, hvorfor alle jøder skulle i kz-lejre – for hvad er en god grund? Hvordan kan man forklare, hvorfor nogle mennesker synes de er bedre end andre? Vegaras version af Anne Frank er både smuk og velskrevet og holdt i alderssvarende niveau, som det er standard for de fantastiske bøger i serien. Den får min varmeste anbefaling til trods for den svære snak, der fulgte.

David Bowie er historien om den storslåede og uforlignelige kunstner, som vi desværre mistede i 2016. Vegaras version af Bowies historie har fokus på hans konstante udforsken af sig selv, og hans mod til at stå ved sig selv, og det er et stærkt budskab. Historien smitter med sin glæde og sin kraft, og den berører også det ømtålelige emne om, hvad der er drenge- og pigeting; eller nærmere: skal verden deles op i dreng og pige eller må man blande og vælge til og fra, hvis det er det, man har lyst til? Det er endnu et spændende emne at tale om med sine børn, og bestemt en vigtig diskussion, der kan tages nu, inden de rammer de fortumlede teenageår.

Små mennesker, STORE DRØMME er en fantastisk serie, som her endnu engang må have min stærkeste anbefaling til hylderne i børneværelset.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Next Post

Selja Ahava: Før min mand forsvinder

tirs nov 26 , 2019
Sproget i romanen er forrygende godt. Det løfter, dykker, brister og bærer i takt med personernes forandring. Det henrykker og fortvivler, falder ned og samler sig selv op igen, og det er så velskrevet, at man slet ikke kan undgå at blive revet med.
%d bloggers like this: