Seneste indlæg

Arkiver

Nyhedsbrev

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Mattias Edvardsson: En helt normal familie

Bogen er en vaskeægte pageturner, hvor du ikke kan regne ud, hvad der sker, og derfor sluger siderne i rasende fart for at finde ud af, hvad der skete. Det er spændende, og det er fastholdende, og det er alt i alt en helt okay fortælling, hvor spænding og plot har førersædet fremfor sprog. Samtidig har bogen meget at sige om det at være en familie, at være menneske, der vil gøre alt for et andet menneske, og om, hvor grueligt galt det kan gå, selvom man er helt normal. 

Delia Owens: Hvor flodkrebsene synger

Men det er ikke kun historien, der gør romanen så gribende. Sproget er levende, og især naturbeskrivelserne er storslåede. Personerne træder frem fra siderne, lyslevende og nærværende, og i mødet mellem sprog og fortælling står man tilbage med en magisk historie, der vil blive hos en i lang tid. Det er ikke stor litteratur på den sproglige front, men det er en stor historie, som med denne særlige magi bevæger sig ind lige der, hvor det betyder noget. Det er de menneskelige relationer, der er i fokus, og det er aldrig uinteressant eller irrelevant. En absolut læseværdig bog til de mørke efterårsaftener.