Seneste indlæg

Arkiver

Nyhedsbrev

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Vi flagrer fra udblik til indblik, fra svimlende altaner til støvet på vandrestierne. Vi møder politikken og stirrer den lige ind i ansigtet side om side med dem, der sætter livet over styr i forsøget på at finde et værdigt liv. Vi vandrer med den hidsige Madame, drikker kølige colaer i skyggen og forbander vores menneskesind, kynisme og blødende hjerter med tiggerungerne lige i hælene.

Bogen er sponsoreret af Bog & idé
Forlag: Gyldendal
Udgave: 1
ISBN: 9788702255515
Sprog: Dansk
Sider: 440
Udgivelsesdato: 06-03-2019
Format: Hæftet

Hos Boberg er der altid smæk på sanserne, og det er der også i Africana, hvor Boberg inviterer sin læser med på en rejse, både fysisk og følelsesmæssigt. Den fysiske rejse foregår forudsigeligt nok i Afrika med små afstikkere af minder, mens den indre foregår i mødet og livet med kæresten Rebecca og mødet og livet med mennesker fra andre kulturer på godt og ondt.

På det mere faglige plan giver bogen en fantastisk indsigt i Afrika, kulturen, religionen, livet og menneskerne der. Det hvide vs. det mørke, ateisme vs. religion, fattig vs. rig, og alle de andre kontraster, man møder på sin vej. Indsigterne kommer både fra Boberg, men også fra Rebecca, som han lader tale gennem bogen. Det er vanvittigt fascinerende og gribende at møde dem begge og deres verdenssyn i Africana.

Sprogligt og litterært er Africana et overflødighedshorn af poesi, sanser og vellyd. Der forventes selvfølgelig intet mindre af Boberg. Vi flagrer fra udblik til indblik, fra svimlende altaner til støvet på vandrestierne. Vi møder politikken og stirrer den lige ind i ansigtet side om side med dem, der sætter livet over styr i forsøget på at finde et værdigt liv. Vi vandrer med den hidsige Madame, drikker kølige colaer i skyggen og forbander vores menneskesind, kynisme og blødende hjerter med tiggerungerne lige i hælene. Hvad er vi? Vi er mennesker, og Boberg inviterer os lige ind i os selv her.

Der er kun ét at gøre. Læs den. Køb den her.

Læs mere om Boberg her og se hans andre udgivelser.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Next Post

Kathrine Nedrejord: Forvandlingen

fre okt 25 , 2019
Forvandlingen er stærk og barsk. Sproget er fænomenalt brugt til at vise de følelser og tanker, der hersker inderst inde efter en voldtægt. Kontrasten mellem det indre og det ydre liv er knivskarp, og det kræver lidt at komme igennem historien, ikke fordi den er kedelig, men fordi den virker så stærkt. Der hersker en nøgenhed, en sårethed og en afmagt, der tager luften fra en. En virkelig hudløs beretning. 
%d bloggers like this: