Bogen er sponsoreret af Bog & idé
Oversætter Mette Holm
Forlag Klim
Udgave 2
ISBN 9788771296266
Sprog Dansk
Originalsprog Japansk
Originaltitel Afuta-da-ku
Sider 160
Udgivelsesdato 20-01-2015
Format Paperback

Efter midnat er en af de få af Murakamis bøger, som har stået på min to read-liste alt for længe, lidt som den lækre snack, du ved, der vil blive tid til lidt senere, når alt det andet er gjort. Og som altid er der ingen risiko for at blive skuffet, når det kommer til Murakami.

Tonen er stram, hvert et ord er velvalgt og som altid er Murakamis sprog en velkomponeret symfoni, der fryder hele vejen igennem. I denne bog svæver læseren gennem syv timer efter midnat. Fra et punkt ovenover det hele følger vi livet i Tokyos nattetimer, hvor personer kommer og går, mødes, trækker skæbner efter sig som lysende linjer og udfolder mysterier, som aldrig kan løses. Murakami er mesterlig til at tegne personer, som kravler under huden på dig, også nu, hvor du som læser ikke rigtigt kommer tæt på, fordi du hele tiden bliver holdt på afstand af historien.

Eri Asai sover tornerosesøvn, fanget ind bag fjernsynsskærmen af Manden Uden Ansigt, hendes lillesøster, Mari, vandrer i Tokyos nattesceneri og finder fred på døgnåbne caféer, hvor hun sidder og læser, fordi hun ikke vil være hjemme hos Eri. Takahashi genkender hende, fordi han engang var vild med Eri, og sammen går de gennem natten, jazzmusikeren og den kyniske pige. De danner hovedtråden i den neonoplyste storby, men fra dem spreder flere tråde sig ud i natten, mesterligt spundet af Murakami.

Køb den her. Læs om flere af Murakamis udgivelser her.

0 Comments

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.