Seneste indlæg

Arkiver

Nyhedsbrev

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Her er der smæk for den litterære skilling. Millionæren fra Singapore er den første bog i den hyperpopulære trilogi om Crazy Rich Asians. På overfladen er den vildt morsom og underholdende, og mellem linjerne tager den fat i en masse dybere temaer og vedkommende dilemmaer. Du får altså strålende god underholdning, men ikke uden ballast.

Bogen er sponsoreret af forlaget

Sprog: Dansk
Sideantal: 480
ISBN: 9788740053821
Format: 145×220
Udk. 19. februar 2019
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: paperback
Forlag: Hr. Ferdinand
Omslagsgrafiker: Imperiet
Oversætter: Siri Hjelm Jacobsen

Her er der smæk for den litterære skilling. Millionæren fra Singapore er den første bog i den hyperpopulære trilogi om Crazy Rich Asians. På overfladen er den vildt morsom og underholdende, og mellem linjerne tager den fat i en masse dybere temaer og vedkommende dilemmaer. Du får altså strålende god underholdning, men ikke uden ballast.

I første bog møder du Rachel, som forelsker sig i den unge Nicholas, som viser sig at være af den styrtende rige familie Young, som helst ikke ser Nicholas slå sig ned med hvem som helst. Udfra dette kernetema spreder sig en tæt vævet historie med et kæmpe, farverigt persongalleri og masser af spændende twists. Det er med at holde tungen lige i munden og ikke skippe en linje, da det går stærkt, når Kevin Kwan skriver.

Det er hverken dyb eller snørklet litteratur, der kræver stilhed og friske hjernevindinger, men det er velskrevet, underholdende og forfriskende med en historie, der ser verden oppefra og ned og tager hul på et tema, der ikke ofte ses i litteraturen, nemlig den overklasse, der er så “over,” at de nærmest er usynlige i vores liv.

Tredje bog i trilogien er netop udkommet, og jeg speedlæser for at være med, inden der kommer for mange spoilers. Disse bøger er perfekte til en forlænget forårsweekend med fødderne oppe og hyggelige drinks ved hånden. Det her må du ikke gå glip af!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Next Post

Fortnite - Alt om spillet

ons maj 8 , 2019
Som så mange andre i disse dage er Eliot vild med at spille Fortnite. Her anmelder han den 100% uofficielle guide til spillet.
%d bloggers like this: