Bogen er sponsoreret af forlaget
Oversætter Ulla Lauridsen
Forlag Cicero
Udgave 1
ISBN 9788763858243
Sprog Dansk
Originalsprog eng
Originaltitel Love and Other Consolation Prizes
Sider 384
Udgivelsesdato 28-03-2019
Format Indbundet

Den halvkinesiske dreng, den tolvårige Ernest, bliver udloddet som præmie, en sund, rask dreng, på den første verdensudstilling. Vinderloddet tilhører Madame Flora, som er ejer af et af byens bedre bordeller. Sådan kan man også kreere kernen i en god historie.

Jamie Ford fortæller historien om Ernests liv hos Madam Flora, glædespigerne, der bliver som hans familie, specielt den unge Maisie, hans opvækst i dette kulørte miljø, og hans tilbageblik på alt dette, da han som en ældre herre igen besøger verdensudstillingen sammen med sin datter.

Historien er velfortalt, sproget er let og strømmende, fyldt med farver og liv, og det er en absolut læseværdig bog for alle, som elsker en god og spændende roman. Der er ingen snørkler og krummelurer, bare en god og gribende historie, som vil blive hos dig længe. Det handler om personerne, deres relationer, sorg og glæde, alt det menneskelige, som er vedkommende for alle. Og det er Jamie Ford god til at fortælle. Specielt smukt er hans venskab med Maisie, hans opofrelse, da bordellet, og dermed hans verden, begynder at smuldre og hans kamp for at holde sammen på sin usædvanlige familie. Romanen er helt perfekt til de varme forårstimer i haven.

Jamie Ford er forfatter til Hotellet på hjørnet af Bitter og Sød, som spenderede hele to år på New York Times’ bestsellerliste. Inspirationen til Kærlighed og andre trøstepræmier stammer fra en virkelig begivenhed, fortæller Jamie Ford i slutningen af romanen. Han hørte nemlig, at man på verdensudstillingen i Seattle i 1909 udlovede et spædbarn som præmie, en lille dreng ved navn Ernest. Der er dog ingen beretninger om, hvad der siden skete med drengen. Jamie Fords roman er et kreativt spin på historien om den lille dreng.

0 Comments

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.